Tivolirevyen

Velkommen til Tivolireyven i Glassalen 2025

Glæd dig til en skør, skøn og hylende morsom revy med bid i, når Linda P, Kurt Ravn, Thomas Warberg, Xenia Lach-Nielsen og kapelmester Mathias Grove byder velkommen i Glassalen.

Tivolirevyen 2025 bliver revy på en ny måde. For hvad sker der, når klassisk revy møder comedy anno 2025, og Linda P er i spidsen som kreativ chef? Intet er sikkert, og alligevel er du i trygge hænder, når det gælder om at få en sjov aften, hvor både lattermuskler og smilehuller kommer på overarbejde. 

God fornøjelse!

Medvirkende


Kreativ Chef
Linda P
Skuespiller Kurt Ravn
Skuespiller Thomas Warberg
Sanger Xenia Lach-Nielsen

Musikere


Kapelmester/Pianist 
Mathias Grove 
Sangerinde Xenia-Lach Nielsen
Trommer Kristian Karottki
Kontrabas/Elbas Andreas Katholdt
Guitar Regin Fuhlendorf

Musiker afløsere
Trompet/Fugelhorn Lars Vissing
Sax/Fløjte/Klarinet Aske Drasbæk
Trommer Daniel Johansson

Kreativt hold


Instruktør
Mads M. Nielsen
Instruktørassistent Monica Isa Andersen
Scenograf Gøje Rostrup
Lysdesigner Malte Hauge
Lyddesigner/Lydafvikler Martin Guldmann
Skrædder Lola Bech
Paryk og sminke Pernille Ituri
Koregraf TBC

Produktions- og afviklingshold


Producent/Produktionsleder
Bettina Schimmel
Produktionschef Michael Frejdal
Scenemester Søren Arndal
Forestillingsleder Birthe D. Knudsen
Rekvisitør/Regissør Lea Nelhorf
Sufflør Josephine Egebæk Hansen
Lys og AV leverandør Peter v. Live Compay
Lystekniker Michael "Stimo" Rosenmeyer
Lydtekniker Martin Guldmann
Lysafvikler Greenrat Thydal
Påklæder og vedligeholder Marie Grove Jørgensen
Påklæder og vedligeholder Victoria Tøndering
Påklæder tilkalder Ani Iskandaryan
Følgespotter og vagtplanlægger Rosa Maira Olsen
Følgespotter Katrine Siff Nielsen
Følgespotter Carl Asmussen
Følgespotter TBC
Bygger Theis Witzel

Tivoli

Kulturdirektør Frederik Wiedemann
Programansvarlig Bradley Allen
Kommerciel Projektleder Jeanett Holm Bach
Koordinator Charlotte Bidstrup
Projektkoordinator Kamilla Ørnskov Petersen
Billetansvarlig Anders Toft Nielsen
Administrativ Koordinator Marlene Eriksen

Presse og Kommunikation

Pressechef Torben Plank
Kommunikationskonsulent Anders Bobek
Videojournalister Michelle Berg og Jakob Melgaard

Marketing

Brand & Campaign Manager Heidi Hardgrove
Web Manager Simon Bajurn Jensen 

Salg


Director of BtB Sales Lars Adler 
Senior Key Account Manager Morten Lund 
Key Account Manager Christopher Brandt

Tak til

Tivoli Box Office
Kontrollørerne i Salene
Barerne i Salene
Rengøring af Salene

Revytradition i Tivoli

I 1884 blev Tivolirevyen til i det gamle træcirkus Revueteatret, som dengang ikke var meget mere end en scene i et faldefærdigt bræddeskur uden faciliteter og med manglende brandsikkerhed. Det afholdt dog ikke gæsterne, der forelskede sig i revyen, som blev en stor succes og endda vandt sig royale gæster blandt publikum.

Tivolirevyen har sidenhen vekslet mellem revy, varieté og show på skiftende lokaliteter i den gamle have.

Fra minister til medister
Teatercensuren i årene 1853-1954 skulle sikre, at dyd og moral blev opretholdt. Censuren endte dog med at give bagslag for politikerne, for det fik kun kreativiteten hos forfatterne til at blomstre yderligere. Det gjorde bl.a., at forbudte ord som "minister" blev til "medister" til stor morskab for publikum. Heller ikke Kongehuset eller kirken måtte nævnes, og faktisk blev selve ordet "revy" ulovlig gjort i 1908.

Apollo Teatret sprunget i luften
I årene fra 1916 til 2. verdenskrig var Apollo Teatret sprudlende med Tivoli Varieté, der bød på tidens store stjerner og numre herunder Carl Fischers Dyrtidsvisen og Lille Sommerfugl. Også Manden på risten af Carl Alstrup blev en stor succes samt Osvald Helmuts Jeg har aldrig kysset med Marie og Såd'n var det ikke i halvfemserne sunget af Erika Voigt.

Krigen havde også et fast tag i revyen under besættelsen. Det betød, at der før så morsomme ordbytterier blev skiftet ud med subtile tekster om besættelsesmagten, der i sidste ende ledte til, at nazisterne i 1945 sprang Apollo Teatret i luften.

Da krigen var slut, overtog Stig Lommer ledelsen, og da både Apollo Teatret og Glassalen var blevet sprunget i luften, fik han den idé at oprette revy i Tivoli i et gigantisk telt på plænen, nemlig Hornbæk-revyen.

Først i 1954 blev censuren endelig afskaffet og ytringsfriheden genvundet.

Revy, revy og mere revy
I en periode oplevede revyerne en nedgang grundet tabet af mange af de store revystjerner fra besættelsestiden. Snart var der kun navne som Osvald Helmuth og Preben Uglebjerg at finde på revyplakaten.

Der skulle gå 15 år, før Aage Stentoft i 1973 genoplivede revyen med nu ikoniske navne som Claus Ryskjær, Ulf Pilgaard, Dirch Passer og Jørgen Ryg, hvor der blev spillet for fulde huse. Fra 1981-87 var Klaus Pagh direktør og fik stor succes med fejringen af revyens 100 års jubilæum med bl.a. Ulf Pilgaard og Lisbet Dahl i 1984.

Tam Tam i Glassalen med bl.a. Søs Egelind og Niels Olsen fik premiere i 2024 og høstede mange anmelderoser, og i 2023-2024 blev den klassiske revy atter vækket til live med Lisbet Dahl ved roret efter mange år i dvale.  I år i 2025 har Linda P overtaget og er for første gang kreativ chef for den nye revy.

 

  • 1884 Tivolirevyen bliver født i det gamle træcirkus.
  • 1895 Revyen rykker ind i Arena Teatret, bl.a. Carl Alstrup og Ludvig Brandstrup medvirker.
  • 1916 Carl Fischer synger Dyrtidsvisen i Kisten, senere Apollo Teater.
  • 1920 Sov Dukkelise indgår i revyen.
  • 1921 Lille Sommerfugl indgår i revyen.
  • 1923 Visen om Mig og Maggiduddi indgår i revyen.
  • 1936 Carl Alstrup synger Manden på Risten i Apollo revyen.
  • 1940 Gerda og Ulrik Neumann synger Den lille lysegrønne sang i Apollorevyen.
  • 1943 Osvald Helmuth synger Jeg har aldrig kysset andre end Marie i Apollorevyen.
  • 1944 Erika Voigt synger Såd'n var det ikke i halvfemserne i Apollorevyen.
  • 1945 Apollo Teater sprænges i luften. Stig Lommer opsætter Hornbæk Revyen i et telt på Plænen.
  • 1958 Osvald Helmuth synger Vi har det, åh-åh i Glassalen.
  • 1967 Preben Uglebjerg synger visen om Gyngerne og Karrusellen i Tivoli Varietéen i Glassalen.
  • 1973 Aage Stentoft genopliver Tivolirevyen i Glassalen med navne som Claus Ryskjær, Ulf Pilgaard, Dirch Passer og Jørgen Ryg på plakaten.
  • 1977 Jørgen Ryg synger Pyt i Tivolirevyen.
  • 1980 Dirch Passer får et ildebefindende, før han skal på scenen i Tivolirevyen den 3. september. Han dør samme aften.
  • 1981 Lisbet Dahl har sin debut i Tivoli-revyen med Ulf Pilgaard, Claus Ryskjær, Berrit Kvorning og Kirsten Norholt.
  • 1988 Erik Balling iscenesætter Holger Juhl Hansen, Søren Østergaard, Flemming Jensen m.fl. i Tivoli-revyen i Glassalen.
  • 1993 Tivolirevyen En yndig aften med bl.a. Ove Sprogøe, Buster Larsen, Susse Wold og Tom Jensen i Glassalen.
  • 2003 Dr. Dantes kommer med deres bud på en tivolirevy med bl.a. Anders Matthesen, Nicolas Bro og Trine Dyrholm i Glassalen.
  • 2014 TAM TAM i Glassalen i 2014 med bl.a. Søs Egelind, Bodil Jørgensen, Christine Schaumburg-Müller, Niels Olsen og Pelle Emil Hebsgaard. (Paprika Steen erstattede Bodil Jørgensen).
  • 2023 Lisbet Dahl står bag den nye Tivolirevy med Linda P, Andreas Bo, Carsten Svendsen, Nicolai Jørgensen og James Price.
  • 2024 Revy gennem 140år med Lisbet Dahl, Thomas Eje, Rikke Bilde, Rikke Buch Bendtsen, Mikkel Becker Hilgart og James Price.
  • 2025 Linda P står bag revyen som består af Kurt Ravn, Thomas Warberg, Xenia Lach-Nielsen og Mathias Grove