Vi byder højsommeren velkommen med storslåede besøg fra gæsteorkestre i Tivolis historiske rammer.
Programmet i år byder både på besøg fra ind- og udland i form af blandt andre Gstaad Festival Orchestra og Concerto Copenhagen i Glassalen, hvor de genopdager toppen af poppen i 1840’erne – musik af den legendariske H. C. Lumbye.
Vi byder også velkommen til den traditionsrige Midsommerkoncert med Københavns Drengekor og venner, og så står Danmarks Underholdningsorkester i spidsen for en eftermiddag i selskab med Beethoven, Mozart og Mahlers musik.
Sidst men ikke mindst bliver det rigtig festligt, når Tivoli-Garden inviterer til både Sommerkoncert og Fødselsdagskoncert i Tivolis Koncertsal.