Tivoli Food Festival – åbning

Vær med lørdag d. 18. maj, når vi åbner Tivoli Food Festival 2024

18. maj 2024

Kl: 11:30

Haven

Vi byder velkommen til ni dage med fokus på det gode mad- og drikkehåndværk og de sæsonfriske råvarer, der bringer liv til bordet.

Der vil være workshops, fællesmiddage, smagninger, HTH Livekøkken, hvor du kan blive inspireret til selv at gå til gryderne, Rasmus Klumps Legekøkken, Forårsmarked foran Plænen, hvor du kan købe og smage danske egnsprodukter og meget, meget mere.

Ved åbningen spiller vi op på Plænen med skønne toner fra Tivoli Orkestret med Alice Carreri & Mads Mathias - under ledelse af Peter Jensen. Det vil summe af liv, når producenter fra Odsherred fylder boderne på Forårsmarked, og vi får besøg af egne kokke og gæste-kokke, der deler ud af smagsprøver i området foran Plænen og i det store Fællestelt.

Kom og deltag i vores festlige åbning og se programmet for resten af dagen her.