Shu-Bi-Dua 2.0

Nationalklenodie byder til fællessang

24. august 2024

Kl: 21:00

Plænen

I år er det 50 år siden, en flok unge og særdeles energiske knægte fra det nordlige København udsendte deres første album under navnet Shu-Bi-Dua.

Efter nationalorkesterets karismatiske frontmand og sanger forlod denne jord gik Shu-Bi-Dua på pause. Sidste år gav 50-års jubilæet for Shu-Bi-Dua’s første single Fed Rock anledning til, at de tre ægte shubbere Michael Hardinger, Kim Daugaard og Jørgen Thorup forenede kræfter til version 2.0 af Shu-Bi-Dua. Siden da har det danske folk valfartet til Shu-Bi-Dua 2.0’s koncerter. Udover de originale shubber, består Shu-Bi-Dua 2.0 af guitarvirtuosen B-Joe Johansen, tangent-tryllekunstneren Rasmus Schwenger samt tromme-troldmanden Flemming Olsen.

De velkendte sange har transcenderet flere generationer, og til koncerten på Plænen har gamle fans mulighed for at stå side om side med børn og børnebørn og skråle med på nye rockede versioner af Den Røde Tråd, Danmark, Hvalborg, Vuffeli-Vov og et utal af andre Shu-Bi-Dua-klassikere.