Marcus.wav

Melankolske tekster og energifyldte melodier

2. maj 2023

Kl: 19:00

Orangeriet

Marcus.wav skaber et rum hvor du kan forundre og reflektere eller slå hjernen fra og danse grimt til pulsen siger stop. Oftest ender man med at gøre begge dele, og det er dét, der gør Marcus.wav til noget ganske særligt.

Marcus Bjerring har under kunstnernavnet Marcus.wav formået at skabe et musikalsk univers, hvor der er plads til at eksperimentere på tværs af genrer som pop, house, garage og hiphop. Inspirationskilderne byder på alt fra Rocazino til King Henry, og fælles for det hele er et hudløst ærligt tekstunivers, hvor selv de mørkeste afkroge får lov til at se dagens lys.