Viden og materialer

Vil du arbejde fagligt med Tivoli?

Tivolis Faglige Dage og undervisningsforløb er forskellige måder, hvor du og din klasse kan komme ind i Tivoli og lære på en legende og anderledes måde.

Vi hjælper også gerne, hvis du vil arbejde med Tivoli - f.eks. i en emneuge, AT eller hovedopgave på en videregående uddannelse. Men det kræver, at du forbereder dig godt:

  1. Du skal have et emne selv; vi kan ikke stille opgaverne.
  2. Du kan bruge tivoli.dk til din research. Her kan du se alle vores aktiviteter, forlystelser, spisesteder m.m. På Om Tivoli A/S finder du materiale om Tivolis historie, pressemeddelelser – fx om sponsorsamarbejder, årsrapporter om Tivolis økonomi og CSR-rapporter om Tivolis samfundsansvar. Her på siden finder du bl.a. marketing-materiale, beskrivelse af Tivoli-brandet og meget mere.   
  3. Når du har undersøgt og researchet, er der måske stadig nogle spørgsmål, du ikke har fået besvaret. Dem kan du sende til press@tivoli.dk, så svarer vi i løbet af et par hverdage.

God arbejdslyst!

Marketingmateriale

Download eksempler på Tivolis markedsføring og reklame. Du skal bruge Acrobat Reader for at åbne filerne.

Plakat, Aquila  Plakat, Tivoli åbner 2013

Sommer_spisested_2012  Sommer_2012 

Fredagsrock_2012  Halloween_2012

Halloween_scary_2012  Jul_2012

Jul_aarskort_2012  Forestilling_2012


juleplakat_tern_2

Tivolis historie

Tivoli slog for første gang portene op 15. august 1843. Grundlæggeren, Georg Carstensen, var på sine rejser blevet inspireret til at skabe en romantisk forlystelseshave – og det viste sig at være populært.

Den første korte sæson varede til 11. oktober, og i denne periode havde man hele 174.609 gæster - bl.a. H.C. Andersen.


Bliv klogere på Tivolis historie

historie_370x472
Hvor kommer vores gæster fra?

Nationalitetsfordeling

Hvor kommer Tivolis gæster fra? Download grafen og se fordelingen mellem danske og udenlandske gæster i Tivoli i 2014. Data er indsamlet gennem sommer- , halloween og julesæsonen.

Vær opmærksom på, at fordelingen udelukkende gælder gæster, som køber billet. Gruppebilletter, print-selv m.fl. er ikke med i statistikken.

Download grafen

Nationalitetsfordeling-copy_2_lille

Tivolis brand

Tivoli har forsynet danskerne med kultur og fornøjelser siden 1843. Hen over de mange år er der opbygget stærke bånd, så danskerne har høje forventninger til Tivolis ydelser, og til alt hvad vi foretager os. De høje brandforventninger er i høj grad nøglen til Tivolis succes og alder.

Tivolis forretning hviler på fire ben: haven, kulturen, forlystelserne og spisestederne. En del af forlystelserne er spil, tombolaer og skydetelte samt spillemaskiner. I hvert ben kan Tivoli tilbyde en pallette af ydelser, der hver især rammer en forskellig smag hos Tivolis gæster.

Tivoli er registreret på Nasdaq OMX Copenhagen (fondsbørsen). Ca. 19.000 af aktionærerne er private borgere, som i høj grad ejer aktien pga. loyalitet over for Tivoli. Aktiemajoriteten ejes af Skandinavisk Holding A/S og Chr. Augustinus Fabrikker Aktieselskab, der som professionelle investorer både er optagede af Tivolis indtjening og af det højt profilerede brand.

Brand-værdier:
Høj kvalitet af ydelser og produkter
Høj standard for service
Unikt design
Sikkerhed og tryghed
At betage
Engagement
Være enestående, unik, førende
Tradition
Fornyelse
Mangfoldighed
Ansvarlighed
tivoliindgang_370x472
Guide til ekstra information

Litteratur

Skal du arbejde med Tivoli - f.eks. i en emneuge, AT eller hovedopgave på en videregående uddannelse, har du brug for mere litteratur om Tivoli.

Klik på plusset og se en oversigt over forskelligt litteratur om Tivoli.

Tivoli-litteratur
Clausen, Julius og Krogh, Torben (red.): Danmark i Fest og glæde. 1935
C.A. Clemmensen: Tivoli gennem 75 Aar. 1918
Dybdal, Lars: Den danske plakat. 1994
Engberg, Harald: Pantomimeteatret. 1959
Haugsted, Ida: Tryllehaven Tivoli. 1993
Jeppesen, Alfred: Kjøbenhavns Sommer-Tivoli 1843 - 1968. 1968
Jørgensen, Caspar: København før og nu - og aldrig, bd. 9 "Vestervold falder". 1990
Lindvald, Steffen: Tivoli-Garden. 1983
Lund, Harald H. og Mentze, Ernst (red.): Tivoli Minder. 1943
Madsen, Kurt Møller: Markedsgøgl og Cirkusløjer. 1970
Nystrøm, Ejler: Offentlige Forlystelser i Frederik den Sjettes Tid. 1910, 1986
Skak-Nielsen, Luise: Tivoli - og verden udenfor. 2000
Skjerne, Godtfred: H.C. Lumbye og hans Samtid. 1946
Tivoli-Gardens jubilæumsbog: Tivoli-Garden 1844 - 1994. 1994
Vedel, Jon: Gøgler af Guds nåde. 1992
Zerlang, Martin: Underholdningens historie. 1989

Tidskrifter:
Arkitekten, nr. 6, juni 1954, "Den københavnske Forlystelseshave"
Landscape, Vol. 18, no. 2 1969, "The relevance of Tivoli"
Mobilia, No. 320/321 1983

Artikler:
Da Tivoli blev terrorbombet - Ove Sten Rasmussen, Kristeligt Dagblad, 25. juni 1994
Den befriende musik - Lotte Bichel, Berlingske Tidende, 22. maj 1995
Det vellystne chok - Michael Eigtved, Politiken, 22. april 1995
Tivolidrømme - Luise Skak-Nielsen, Weekendavisen, 16. - 22. august 1996
Tivoli is switching on - Lisbeth Bonde, NYT 563 (louis poulsen & co a/s) 1999
Tivoli - lys og illumination - Luise Skak-Nielsen, Lys - miljø, design, teknik, nr. 3, oktober 1999
Stilling: Tivoli-direktør - Luise Skak-Nielsen, Berlingske Søndag, 11. februar 1996


japanske_370x472

FAQ

Her er svarene på nogle af de spørgsmål, vi ofte bliver stillet af elever og studerende
  1. Er det Bakkens eller Tivolis Pjerrot der er ældst?

    Hverken Bakken eller Tivoli kan tage patent på Pjerrot eller de andre pantomimefigurer, for deres historie begynder længe før nogen havde tænkt på de to attraktioner i Danmark. Pantomimen nedstammer fra den italienske maske-komedie, commedia dell'arte.

    Den nåede først Danmark for alvor i 1800, da familien Price fra England optrådte på Kildemarkedet i Jægersborg Dyrehave. Kildemarkedet var oprindeligt en kortvarig affære på tre uger omkring sankt hans, hvor man mente at Kirsten Piils kilde havde magisk kraft. Handlende og gøglere blev lokket til, og altså også Pjerrot og hans venner. Efter markedet drog gøglerne videre, men to familier, engelske Price og italienske Casorti, blev i Danmark nogle vintre og optrådte på Hofteatret på Christiansborg.

    Fra disse to familier nedstammer Tivolis pantomimetradition. En tradition, der ikke har overlevet noget andet sted i verden. Ganske vist er Bakkens og Tivolis Pjerrot fætre, men de har udviklet sig i hver sin retning med Bakke-Pjerrot som gøgleren, der spiser blår alt imens han snakker løs, og Tivoli-Pjerrot der med trin og fakter gør livet besværligt for Kassander, Harlekin og Columbine bag påfuglehalen i Tivoli.

  2. Er det rigtigt, at levende lopper har optrådt i Tivoli?

    Ja, det er rigtigt. Loppecirkus var almindeligt som markedsgøgl gennem århundrede. Fra 1952 - 1965 genoptog man traditionen i Tivoli. Loppecirkus lå i Smøgen. I 1965 måtte det lukke på grund af mangel på artister; hygiejnen-standarden i Danmark var blevet så høj, at der ikke kunne skaffes lopper. Det er kun menneskelopper, der dur, og de lever kun i ca. tre uger. I stedet for Loppecirkus kom Musebyen, der blev nedlagt i 1974.

    Effekter fra Tivolis loppecirkus er udstillet på Cirkusmuseet i Hvidovre.

  3. Hvor finder jeg havekortet?

    Du kan se Havekortet her, eller få det udleveret i Tivolis Servicecenter.

    Se Havekortet

     

  4. Hvor får Tivoli nye forlystelser fra og hvad koster en ny forlystelse?

    Tivoli køber nye forlystelser hos producenter, der specialiserer sig på området.

    Hvis du klikker ind på de enkelte forlystelser kan du se, hvem frabrikanten er. Tivoli har forlystelser fra producenter som fx Mack, Zamperla, Zierer, Bolliger & Mabillard, S&S Power.

    Nye forlystelser i Tivoli bliver altid redesignet, så de passer til Tivolis scenografi.
    Man kan ikke sige noget generelt om, hvad en ny forlystelse koster, for det afhænger af omstændighederne. Dæmonen kostede 80 mio. kr. inklusive alt. Nautilus ligger på ca. 18 mio. kr. inklusive alt (indkøb, design, etablering, scenografering af omkringliggende areal etc.).

  5. Hvorfor hedder Tivoli Tivoli?

    Georg Carstensen kaldte sin forlystelseshave for Tivoli & Vauxhall, da den åbnede i 1843. Begge navne var almindeligt anvendt til lignende etablissementer i Europas store byer. Vauxhall var en park i London og Tivoli havde Carstensen snuppet fra en forlystelseshave i Paris.

    Tivoli er egentlig en landsby i nærheden af Italiens hovedstad, Rom. Her havde kejser Hadrian en sommervilla med meget smukke haveanlæg med mange vandfald.

    1800-tallets forlystelseshave fik typisk navne som Bazaar, Jardin Turc eller Tivoli, - eksotisk klingende navne der ansporede fantasien og satte gæsterne i den rette stemning til at opleve de fremmedartede bygninger, musikken og de mageløse illusionsnumre, der var forlystelseshavernes attraktion.

  6. Hvad er Tivolis vision, mission og mål?

    Tivolis mission: Vi vil betage vores gæster

    Tivolis vision: Vi vil være et førende, internationalt oplevelsesbrand

    Mål: Et ambitiøst vækstmål - et markant løft i service og kvalitet - vækst i gæsteantal - et endnu stærkere brand.

Nyttige links

Årsrapporter indeholder regnskab, nøgletal og oplysninger om, hvad der er sket i årets løb i virksomheden internt og aktiviteter rettet mod gæsterne. Det er også i årsrapporterne du finder oplsyninger om fremtidsplaner, strategi, mission og vision. Vi kan ikke påtage os at sende trykte årsrapporter.

Fondsbørsmeddelelser Her finder du for eksempel besøgstal for sæsonerne og kvartalsrapporter fra Tivoli.

Pressemeddelelser Her finder du både aktuelle pressemeddelelser om begivenheder i Tivoli og pressemeddelelser fra tidligere år.

Billedmateriale  Billederne må bruges til at illustrere opgaver med, men ikke til reklamer, på t-shirts eller andet.

IAAPA.org er en international brancheorganisation for forlystelsesparker og attraktioner.


tulipaner_370x472