Det er nødvendigt, at du fremviser dokumentation for en negativ COVID-19-test når du besøger den blomstrende forårshave. På den måde kan vi give vores gæster eventyrlige oplevelser i forsvarlige rammer. Hvis du er færdigvaccineret minimum 14 dage før dit besøg i Tivoli, behøver du ikke en negativ test.
Eventyrlige oplevelser venter i Tivolis mange forlystelser. Tag familien med til sus i maven og udsigt over byen. Lad de store vovehalse gå på opdagelse i de vilde forlystelser som Dæmonen og Rutschebanen mens de mindste kan prøve favoritter som Veteranbiler, Dyrekarrusellen og Pandaen.
Sommer i Tivoli er magisk, når stauder, blomster og buske står som nogle af Danmarks smukkeste. Nyd en gåtur i den smukke have med historiske bygninger, hyggelige kroge og humørspredende hvin. Om aftenen skaber tusindvis af funklende lamper en eventyrlig atmosfære, der er helt unik.
Hent Tivolis gratis app til din smartphone – så er dit Tivolikort altid ved hånden, og du kan blive vist vej til nye oplevelser i Haven med et enkelt tryk!
Desuden har vi flyttet forlystelseskøen ind i appen. Med et digitalt køsystem, følger endnu mere tid til sjov og hyggelige stunder med familie og venner.