Hver fredag sommeren igennem byder Fredagsrock på i alt 29 navne i 23 koncerter og sætter dermed fokus på musikken med både nye og etablerede navne samt unikke koncerter med blandt andre Suspekt, Den Gale Pose og Sort Sol. Desuden byder dette års program på stærke, skandinaviske musiknavne som Roxette, Erik Hassle, Melissa Horn og Kaizers Orchestra.
I år bringer Fredagsrock også FredagsSpot og Indercirklen tilbage på banen. Ved en del af sommerens Fredagsrock-koncerter vil der være FredagsSpot, hvor hovednavnet selv har valgt et band eller en solist til at opvarme. Til tre af årets koncerter vil der være Indercirkel, som du har mulighed for at købe billetter til.
Her på siden kan du læse mere om de enkelte navne, se hvilke fredage, de spiller, og hvornår der er dobbeltkoncerter. Ved dobbeltkoncerterne er der mulighed for at få en helt unik koncertoplevelse, når kunstnerne sniger sig ind i hinandens program.
Husk at du med et Tivoli Årskort i hånden har adgang til alle 23 koncerter – og i øvrigt alle dage i åbningssæsonerne i hele 2011.
Vi ses til Fredagsrock på Plænen!
/2011_Fredagsrock_Program.png)