7Senses

En sanselig og kraftfuld danse- og musikforestilling!

Fra 7. september - 9. september

Glassalen

Køb billet

Den prisvindende Selene Muñoz er tilbage i Tivoli med performere i verdensklasse, i år med danserne Mark Philip og Ask La Cour. Publikum tages med på en unik rejse gennem syv af menneskets vigtigste sanser. En forførende kombination af danseudtryk og stilarter.  

Oplev moderne flamenco, moderne dans og ballet i en rørende forestilling, hvor danser og koreograf Selene Muñoz mødes i et dynamisk crossover setup med solodanser Ask La Cour fra New York City Ballet og Mark Philip, som bl.a. blev udnævnt som Årets Danser af CPH Culture.  

Danserne og koreografien akkompagneres af musik skabt og fremført af bassist Jesper Thorn, percussionist David Hildebrandt og saxofonist/vokalist Karen Duelund Guastavino. En fusion mellem rytmisk og ny klassisk musik med vibrerende flamenco. Elegant og æstetisk scenografi og kostumer af By Luna Design.      

Foto: F. Gernyx * M. Carstensen * J. Vallinas
 

Anmeldelser fra 2021

”Flamenco i verdensklasse”
Jyllands-Posten, 5 stjerner ***** 
 
”Så snart Selene Muñoz entrer scenen med sin stampende, strømførende karisma som en kontrolleret urkilde, er vores sanser spærret op på vid gab”
- Politiken 

”Hvor er vi altså heldige, at Selene og hendes kollegaer har valgt at øse af deres talenter på den lille plet jord, vi kalder Danmark.”
CPH Culture 

“Hele Danmarks flamenco-dronning Selene Muñoz er igen tilbage på Tivolis matrikel med et festfyrværkeri af en forestilling; 7SENSES. (…) Forestillingens forskellighed indeholder således noget for de fleste og spænder fra intim og alvorlig til humoristisk og elektrisk. Det er især den sidste del, der klæder trioen – altså det humoristiske og fortællende. Sammen finder de et fantastisk fælles sprog i Muñoz’ karikerede univers, og hver for sig excellerer de i egne discipliner. Mere kan man vel ikke bede om.

- Ungt Teaterblod, 5 dråber*****

Spilletidspunkt

Tid
Sted
Pris
7. september
175.00 - 395.00 kr Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli
8. september
175.00 - 395.00 kr Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli
9. september
175.00 - 395.00 kr Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli
Holdet bag 7Senses

Selene Muñoz (Idé og koncept / Flamenco danser)
Ask La Cour (Balletdanser)
Mark Philip (Break og Contemporary danser)
Jesper Thorn (Kontrabas)
Karen Duelund Guastavino (Saxofon & vokal)
David Hildebrandt (Percussion)
Mikkel Larsen (Lyddesign)
Kostumer & Scenografi (By Luna Design)
Ulrik Gad (Lysdesign)

Forestillingen er støttet af
Augustinus Fonden * Statens Kunstfond * A.P. Møller Fonden
Beckett Fonden * Aage og Johanne Louis-Nielsens Fond * Knud Højgaards Fond
Toyota Fonden * Ballettens Venner * William Demant Fonden
Konsul George Jorck og hustru Emma Jorcks Fond

Selene001
Flamenco danser Selene Muñoz

Selene Muñoz er den moderne flamenco kunstner med skandinavisk baggrund der til dato har opnået størst international eksponering. Hun har vundet priser og legater for hendes unikke stil. Hun blander klassiske linjer med et moderne udtryk og skaber æstetiske og kraftfulde forestillinger. Selene har optrådt på prestigefyldte venues, bl.a. Guggenheim Museum i New York, World Expo i Shanghai, Reina Sofia Museum i Madrid, Grieghallen i Norge.  

I 2012 blev hun Reumert nomineret som `Årets danser ́. Hun har optrådt ved Kronprinsparrets Prisoverrækkelse, ved H.M. Dronning Margrethes 75-års fødselsdag og senest ved H.M. Dronning Margrethes 50-års Regeringsjubilæum og politikernes hofbal på Christiansborg Slot. 
  
AskLaCour
Balletdanser Ask La Cour

Ask La Cour har et stort talent i den klassiske ballet tradition. Han begyndte som barn på Det Kongelige Teaters Balletskole og blev i 1998 aspirant og i 2000 danser hos Den Kongelige Ballet. I 2002 blev han en del af New York City Ballet og udnævnt først som solist, senere Principal Dancer i 2013. 

Han har optrådt over hele verden, danset solopartier i talrige produktioner af bl.a. Balanchine, Peck og Robbins og optrådt i bl.a. Live from Lincoln Center. Han er nu tilknyttet Det Kongelige Teater som instruktør og underviser. 

MPteaser
Break og Contemporary danser Mark Philip

Mark Philip bevæger sig imellem break og contemporary dans. Han har modtaget flere priser og legater samt været nomineret til Teaterpokalen 2022 og til en Reumert som Årets Danser i 2015 og 2022. Han blev udnævnt som Årets Danser af CPH Culture for sin medvirken i LIMBO af Uppercut Danseteater i 2022. Han har bl.a. medvirket i H.M. Dronning Margrethes officielle statsbesøg i Hanoi, Vietnam. H.K.H Prins Henrik 80års fødselsdag, Kronprinsparrets officielle 8-års bryllupsdag i Seoul, Syd Korea.  

Praktisk information

Dit teaterbesøg

Spillested
Glassalen i Tivoli.

Entré til Tivoli
Billetten giver adgang til Tivoli på forestillingsdagen i hele Tivolis åbningstid
 
Åbningstider i Glassalen
Dørene til Glassalen åbnes en halv time før forestillingens start.
 
Forestillingens varighed
Forestillingen varer ca. 95 min inkl. en pause

Garderobe
Fri og ubemandet garderobe.

Bar/restauranter
Glassalens barer er åbne inden forestillingen og i pausen. Herudover er der mulighed for at besøge en af Tivolis mange restauranter og caféer.

Spilleperiode
7. september 2023 - 9. september 2023.

 
OVERSIGT OVER ALLE FORESTILLINGER

Gæster med funktionsnedsættelse
Kørestolspladser og ledsagerpladser kan udelukkende købes ved henvendelse til Tivoli Box Office personligt eller på 33 15 10 01.

Transport/parkering 
Tivoli ligger ved Rådhuspladsen og Københavns Hovedbanegård. Find mere information om offentlig transport her, eller planlæg din rejse med Rejseplanen.dk. Ankommer du til Tivoli i bil, og har du Tivolikort, kan du få rabat på parkering. For parkeringsmuligheder se her.

Tivoli Box Office
Vesterbrogade 3, 1630 København V.
Telefon: 33 15 10 01
Se åbningstiderne for Box Office her.
Handelsbetingelser og byttepolitik.