Tivoli Jazz Pris 2023

Tivoli Jazzpris 2023 - en hyldest til de udøvende jazzmusikere

30. august 2023

Kl: 18:30

Glassalen

På en dejlig sommeraften i Tivoli kan du opleve 5 forskellige musikalske indslag med nogle af landets bedste jazzmusikere og Tivoli Ensemblet i Glassalen.
Jazzjournalist og vært på P8 Jazz, Naya Buric, er aftenens vært og sørger for at guide os igennem en fantastisk aften med prisuddelinger, fortællinger fra jazzens verden og koncerter.
Senere byder aftenen på en ægte jazzjam i Tivolis smukke have, nærmere bestemt i Jubilæumshaven.

Tivoli Jazzpris har været uddelt som en enkeltpris årligt siden 2020. Denne aften relanceres prisen i samarbejde med JazzDanmark med hele fem legater.

Oplev uddelinger af følgende priser:

  • Årets Musiker - William Demant Fonden
  • Årets Orkester - William Demant Fonden
  • Rene Daugaard Legatet
  • Ben Webster Fondens Legat
  • Bent Jædig Legatet

Prisfesten markerer afslutningen på Tivolis Onsdagsjazz-program for 2023, der præsenterer danske jazzprofiler i samarbejde med Tivoli Ensemblet og kapelmester Peter Jensen.

JazzDanmark er en non-profit genreorganisation, der arbejder for at fremme kendskabet til jazz i Danmark og dansk jazz i udlandet. De støttes af Statens Kunstfond og private fonde.

Sæt kryds i kalenderen og vær med til en unik aften i Tivoli, hvor jazzmusikken hyldes og fejres i fantastiske omgivelser!

Læs mere på jazzdanmark.dk.

Glassalen den 30. august 2023

Program

18.00 – Glassalen åbner

18.30 – 19.30 Awardshow, Glassalen
Koncerter og priser uddeles i Glassalen med Tivoli Ensemblet og solister. Vinderne af priserne spiller med Tivoli Ensemblet på scenen efter hver prisuddeling.
(kræver særskilt billet – køb via link på siden)

20.00 – 21.30 Jamsession
Efter prisoverrækkelsen fortsætter festen med en Jamsession i Jubilæumshaven.
(Inkluderet i entréprisen til Tivoli)

2306JazzPrisTivoliDK371x472px
Tivoli Jazz Pris

Naya Buric

Allerede nu kan vi løfte sløret for prisfestens vært, som er den vidende og erfarne jazzjournalist og vært på P8 Jazz, Naya Buric.

Naya er uddannet cand. mag. moderne kultur og kulturformidling. 

Hun har gennem en årrække markeret sig som en af Danmarks førende formidlere af jazz. Hun har været vært og medskaber af det populære morgenprogram Snooze på P8 Jazz og fungeret som vært på diverse programmer, kulturindslag og dybdegående interviews. Derudover har Naya også stået på scenen ved flere store koncertbegivenheder og dækket dansk og internationalt koncertstof for DR i jazzregi gennem ti år.

I forbindelse med sin kærlighed for musik og film har Naya Buric desuden skabt radioserien Mesterlige Jazzsoundtracks og senere filmserien af samme navn i samarbejde med Copenhagen Jazzfestival og Cinemateket/Det Danske Filminstitut, ligesom hun ofte er oplægsholder på den årlige Musikfilm Festival. 

Drivkraften bag Nayas formidling er en dyb passion for musik og ikke mindst de historiske og samfundsmæssige lag der omgiver den. Hun blev i 2021 nomineret til Bedste Europæiske Musikpodcast ved den prestigefulde Prix Europa og til Årets Podcast ved Prix Audio.

2306JazzPrisTivoliDK371x472px5
Jazzen er en vigtig del af Tivolis musikalske dna og har kunnet opleves i Haven i snart 100 år.

Jazz i Tivoli

Da de første amerikanske jazz-orkestre begyndte at turnere i Europa i 1920erne, var det naturligt for Tivoli at invitere dem indenfor som eksotisk underholdning. I 1940erne var jazzen ungdommens oprørsmusik, og Glassalen var stedet, hvor man mødtes for at danse til Svend Asmussens og Peter Rasmussens orkestre.

Efter krigen dansede man til Bruno Henriksens big band på Dansetten, og i slutningen af halvtredserne og igennem 1960erne var Tivolis Koncertsal eller Plænen et sted, som alle store jazz-kunstnere optrådte i på deres turneer gennem Europa.Duke Ellington, Ella Fitzgerald, Miles Davis, John Coltrane, Louis Armstrong, Sarah Vaughan - listen er nærmest uendelig.

I slutningen af 1990erne omdannedes Tivolis Harmoni Orkester, der havde spillet i Haven siden 1876 til Tivolis Big Band, og i årene frem til 2013 kunne man dagligt opleve big band jazz i topklasse i Haven. Fra 2016 og frem suppleredes Tivolis Big Band af det nyoprettede Tivoli Ensemble, der spiller jazz-koncerter med forskellige danske solister hver onsdag hele sommeren og herudover indgår som jazzet husorkester i en lang række forestillinger og koncerter i Tivoli. 

2306JazzPrisTivoliDK371x472px3
Praktisk information

Dit showbesøg

Spillested
Glassalen i Tivoli.

Entré til Tivoli
Billetten giver adgang til Tivoli på showdagen i hele Tivolis åbningstid.
 
Åbningstider i Glassalen
Dørene til Glassalen åbnes en halv time før showets start.
  
Garderobe
Fri og ubemandet garderobe.

Bar/restauranter
Glassalens barer er åbne inden showet. Herudover er der mulighed for at besøge en af Tivolis mange restauranter og caféer.

Gæster med funktionsnedsættelse
Kørestolspladser og ledsagerpladser kan udelukkende købes ved henvendelse til Tivoli Box Office personligt eller på 33 15 10 01.

 
OVERSIGT OVER ALLE FORESTILLINGER 

Transport/parkering 
Tivoli ligger ved Rådhuspladsen og Københavns Hovedbanegård. Find mere information om offentlig transport her, eller planlæg din rejse med Rejseplanen.dk. Ankommer du til Tivoli i bil, og har du Tivolikort, kan du få rabat på parkering. For parkeringsmuligheder se her.

Tivoli Box Office
Vesterbrogade 3, 1630 København V.
Telefon: 33 15 10 01
Se åbningstiderne for Box Office her.
Handelsbetingelser og byttepolitik.

 

 

Din anmeldelse kan ikke registreres,
da antal stjerner ikke er inden for det rigtige interval

Din anmeldelse

Du er måske også interesseret i…