Faglige Dage skærper appetitten til de naturvidenskabelige fag ved hjælp af sanser, målinger og beregninger i Danmarks største klasseværelse.
Billetter til Faglige Dage 2025 kan købes fra uge 45.
Faglige Dage i Tivoli skærper elevernes appetit på de naturvidenskabelige fag. Flere tusind nysgerrige og engagerede elever har allerede brugt Haven og forlystelserne som naturvidenskabelig legeplads, og du kan gøre det samme! Eleverne tilegner sig gennem målinger, regnestykker, eksperimenter og leg i Haven en masse viden.
Til Faglige Dage er der ikke tilknyttet en underviser fra Tivoli, og du skal selv sørge for at printe og medbringe opgaverne.
Svenska uppgifter till årskurser 7-9 kan laddas ned här
Svenska uppgifter till ungdomskurser kan laddas ned här
Tivolis populære Faglige Dage er også blevet digitale, og herunder finder du en detaljeret vejledning til download, som viser, hvordan du vælger opgaver, opretter grupper osv. Appen er målrettet 4.-6. og 7.-10. klasse.
Kort fortalt skal du gøre følgende:
1. Køb Faglige Dage billetter i Tivolis webshop.
2. Sæt dig ved en PC, og følg det tilsendte link, du modtager i en særskilt mail senest to uger før jeres besøg.
3. Vælg først, hvilke opgaver dine elever skal arbejde med, og opret derefter grupper. Koder til appen genereres herefter.
4. Afsæt 20-30 min. til, sammen med klassen, at downloade og gennemgå appen: Tivoli Faglige Dage, mens I stadig er på skolen
5. Print evt. siden: "Oversigt over opgaver og grupper", og tag den med i Tivoli. Her kan du nemlig se de koder, du og eleverne skal bruge for at kunne logge ind i appen - indtast kode og klik på "Find Faglig Dag", når I er ved Tivoli.
Vigtig info:
Opgaverne i appen og opgaverne til print er ikke identiske. Det er de samme emner, der arbejdes med, men i appen er en del af de opgaver, der findes i efterbehandlingsarkene med i selve opgaveløsningen i Tivoli, og andre opgaver er udeladt, mens alternative opgaver er tilføjet.
4. - 6. klasse kan kombinere faglighed og fornøjelse i Danmarks største klasselokale fra d. 7. - 11. april + 22. april - 13. juni 2025. Tivoli stiller kun materiale til opgaveløsning til rådighed i denne periode.
Fra 75 DKK pr. elev/lærer
For 7. - 10. klasse samt ungdomsuddannelser er der Faglige Dage fra d. 11. august - 19. september 2025. Tivoli stiller kun materiale til opgaveløsning til rådighed i denne periode.
Fra 75 DKK pr. elev/lærer
Billetter kan kun købes i Tivolis webshop.
Faglige Dage finder sted på hverdage fra kl. 11:00 - 15:00. Klasserne bedes ankomme senest kl. 13:00. Forlystelserne åbner kl. 11:15. Du skal selv hente Turpas til klassen i Box Office eller Servicecenter ved ankomst. Turpasset gælder fra kl. 11-15. Turpasset kan opgraderes til at gælde hele dagen for 129 kr.
I er naturligvis velkomne til at fortsætte opholdet i Tivoli, efter opgaverne er løst.
Kan I alligevel ikke komme på den valgte dato, bedes I kontakte Tivoli.
Har I købt Turpas til resten af dagen hjemmefra, kan de indløses i kioskerne (de grønne automater) allerede fra kl. 11.
SKOLEFROKOST
Vælg mellem følgende menuer:
Fish & Chips: Fish & chips og 1 vand
Dæmongrillen: Chickenburger og 1 vand
Tivoligrillen: Hamburger eller hotdog med pommes frites og 1 vand
Rutschebanegrillen: Veggie- eller chicken sticks med pommes frites og 1 vand
85 DKK pr. menu.
Voucher kan på dagen indløses til en af ovenstående menuer.
Skolefrokost kan indløses indtil kl. 17.
Er I færre end 15 elever/lærere, kan I bestille ved at kontakte: sales@tivoli.dk
Havens øvrige spisesteder har naturligvis åbent, og det er også muligt at medbringe madpakker.
Forlystelserne, som skal anvendes ved de enkelte opgaver, kan I finde på Havekortet, som kan downloades her eller fås i Tivoli. Hvis en forlystelse er midlertidigt lukket, er I desværre nødt til at springe den pågældende opgave over.
Du skal selv hente Turpas til klassen i Box Office eller Servicecenter ved ankomst.
Har du yderligere spørgsmål til undervisningsforløbene, er du velkommen til at kontakte Undervisning i Tivoli:
Telefon: +45 53764079
E-mail: chho@tivoli.dk
Har du spørgsmål vedrørende bestilling, fakturering og Blå Mandag, kan du kontakte Sales:
Telefon: +45 33750247
E-mail: sales@tivoli.dk