Fejringskage i anledningen af H. M. Dronningens officielle besøg i Tivoli

Cakenhagen sørger for kage til over 1000 gæster på dagen.

21. maj 2022

Kl: 14:00

Plænen

Alle med hang til royale syslerier og søde sager inviteres i Tivoli den 21. maj, hvor vi fejrer H. M. Dronningens 50-års Regeringsjubilæum. Det bliver en dag fyldt med festlige aktiviteter – se det fulde program for dagenher.

Cakenhagen har skabt et brag af et kagegilde til ære for H. M. Dronningen. På ét bord danner citrontærter et smukt 50-tal på en margueritmark. På fire andre borde repræsenterer eventyrlige flødeboller fire forskellige forestillinger, som Dronningen har været en del af i Tivoli. I midten af hvert bord rejser sig en smuk skulptur lavet af spiselige elementer.

H. M. Dronningen vil være til stede for at se det store kagegilde.

Hvis du vil have en gratis flødebolle, skal du hente en voucher i Tivoli Box Office eller Little Tivoli. Der er én flødebolle pr. gæst. Du kan hente en voucher fra Tivoli åbner på dagen d. 21 og til der ikke er flere tilbage. Så det er først-til-mølle. Flødebollerne uddeles mellem kl. 14.00 og 16.00, og det foregår på Plænearealet. Ved kraftig regn flyttes arrangementet til anden lokation. Det annonceres her

Cakenhagen er Tivolis sødeste spisested. Et klassisk dansk konditori med et forførende fransk tvist. Her står de dygtigste konditorer altid klar til at forkæle de søde smagsløg.

Tid: 21. maj 2022 fra kl. 14-16 Sted: Plænearealet