Nøddeknækkeren er en skattet juleklassiker over hele verden og findes i utallige udgaver. I Peter Bo Bendixens og dronningens version udspilles historien det samme sted, som balletten opføres, nemlig i Tivoli.
Det er 1870'erne og juleaften et sted i København. Familien har inviteret gæster, og datteren Clara, hovedpersonen, er fuld af forventninger til, hvad aftenen skal bringe. Blandt gæsterne er digteren H.C. Andersen, balletmester August Bournonville og Tivolis direktør Bernhard Olsen. Alle har gaver med til Clara.
Efter en begivenhedsrig aften falder Clara i søvn og tager dagens mange indtryk med til verdens bedste drømmeland Tivoli.
Gennem storm og snevejr kommer de frem til et snedækket Tivoli, som på magisk vis forvandler sig til en sommervarm eventyrhave, fuld af dans og musik anført af Harlekin, Columbine og Pjerrot.
Musikken er indspillet af San Fransisco Ballet Orchestra.
Lyt til musikken
- Fri entré hele 2013
- Medlemsfordele