Rasmus Klumps Verden er et legeunivers for børn i alle aldre. Det er en oase midt i Tivoli, hvor der er fri adgang for Havens gæster, og hvor du kan spise din medbragte mad, mens børnene boltrer sig.
I alt er der 40 forskellige aktiviteter i det 1.300 m2 store aktivitetsområde, der er delt op i to sektioner: et for de helt små børn, hvor man lander blødt, hvis man skulle falde på halen, og et område til de lidt større børn, der gerne vil udfordres.
Rasmus Klumps skib, Mary, ligger på ryggen af den 14 meter lange hval Valde, der også lægger gab til pandekage- og puslehuset. I kan også tage en tur i verdens første Rasmus Klump-forlystelse "Fyrtårnet", som er til børn, der kan lide sus i maven, uden det bliver for vildt.
Ohøj venner!
Jeg håber, at I vil blive en del af min spritnye klub. Den er for alle, og jeg lover, at den bliver fuld af sjov og ballade.
Som medlem af Pandekageklubben kan du se frem til en masse spændende oplevelser og fordele sammen med mine venner og mig. Du får blandt andet:
Sådan tilmelder du dig:
Sejl afsted på de søde havdyr i Rasmus Klump-forlystelsen Fyrtårnet. Turen er perfekt til børn, der kan lide sus i maven - uden det bliver for vildt.
Tag mor, far eller søster med på tur, tramp i pedalerne, og se hvor højt I kan komme op.
Fyrtårnet er verdens første og hyggeligste Rasmus Klump-forlystelse, og alle over 120 cm er velkomne om bord. Er du kun 90 cm, kan du tage turen sammen med én på min. 14 år.
Det koster 1 billet à 30 kr. at prøve Fyrtårnet. Du kan også prøve Fyrtårnet, hvis du har Turpas Mini eller almindeligt Turpas.
Rasmus Klump og hans venner er altid klar på nye eventyr. Tag med i hans sjove legeunivers, hvor fantasien og energien får frit løb. Legepladsen er fuld af udfordringer og sanseoplevelser, som også appellerer til de lidt større børn.
Legepladsen omfatter tre tårne, som er forbundet med hængebroer, udsigtsposter, klatrenet, stjernekikkerter og plateauer i flere niveauer. Hop om bord på skibet Mary, gå på opdagelse i høje fyrtårn eller leg på ryggen af den 14 meter lange hval Valde.
Der er fri adgang for Havens gæster, og når det er tid til en pause, kan I nyde jeres medbragte mad eller snuppe en Rasmus Klump pandekage i Pandekagehuset.
I Rasmus Klumps Verden har vi selvfølgelig også tænkt på de allermindste.
Puslehuset er en stille oase, hvor du kan varme din flaske eller babymad i mikroovnen, mor kan amme i de bløde stole, og så er der selvfølgelig også fine muligheder for at pusle.
Du finder Puslehuset midt i Rasmus Klumps Verden, så du har aldrig langt til de gode faciliteter.
Besøg hans duftende pandekagehus og smag Rasmus Klumps yndlingspandekage med syltetøj. Der er også lækker økologiske kaffe til mor og far og ispinde til alle søde børn.
Her kan du også købe de fine Rasmus Klump-bamser, -bøger og -legetøj.