Din kurv er tom

Into the Woods

Vi har alle drømme. Måske endda et brændende ønske. Spørgsmålet er så, hvor langt vil du gå for at få det opfyldt?
For vejen til drømmen er ofte ikke ligetil. De færreste kommer frem uden slinger i valsen. Dilemmaer vil opstå undervejs, og går du så på et kompromis eller går du hele vejen? Vælger du det sidste, kunne du jo komme til at træde på andre.
Tag med ind i skoven, og opdag hvor langt du vil gå for dit højeste ønske.

Fra 19. maj 2017 - 24. juni 2017

Glassalen

Hvad har Askepot, Rødhætte, Rapunzel og Jack og bønnestagen tilfælles? De er alle sammen gamle folkeeventyr, indsamlet og genfortalt af brødrene Grimm, og de danner basis for Stephen Sondheim og James Lapines prisbelønnede musical "Into the Woods", der havde urpremiere på Broadway i 1986, og nu - 31 år senere - genopstår i Tivoli med stort ensemble og live orkester

Det hele begynder med en bager og hans kone, der er ulykkelige over, at de endnu ikke har fået opfyldt drømmen om et barn. En dag får de besøg af den onde heks, der fortæller, at familien er forbandet - og at forbandelsen kan brydes, hvis bagerparret går ind i den mørke eventyrskov. Her må de skaffe fire magiske genstande til heksen - en sko af guld, en kappe så rød som blod, en ko så hvid som mælk og hår så gult som korn. Først når hun har disse genstande, kan heksen ophæve forbandelsen og opfylde deres største ønske; at få et barn

Jagten efter de fire ting går løs inde i skoven. På deres vej møder de blandt andre Rødhætte, Askepot, Prinsen, Ulven, Rapunzel og Jack og bønnestagen. Alle ønsker sig noget, men langsomt opdager de, at deres ønsker har konsekvenser for de andre figurers skæbne og ikke mindst for dem selv. Spørgsmålet er, hvor langt de vil gå for at få deres ønske opfyldt?

Into the Woods - the musical - er en blanding af de bedste eventyr, fortalt som aldrig før og tilsat musik og lyrik fra musical-geniet Sondheim. Historen er kringlet som troldegrene, humoren sort og kostumerne farverige. Det bliver en eventyrlig aften, som inviterer til eftertanke

Producent: HMP - Heltemus Production ApS
Instruktør: Peter Langdal
Instruktørassistent: Johan Klint Sandberg
Scenograf: Benjamin La Cour
Koreograf: Peter Friis
Kostumer: Karin Betz
Kapelmester: Mikkel Gomard
Lysdesigner: Jonas Bøgh
Lyddesign: Thomas Bolvig
Korleder og Vocal coach: Johnny Jørgensen

Medvirkende:
Fortæller/Den Fremmede: Flemming Enevold
Bageren: Johannes Nymark
Bagerens Kone: Silke Biranell
Heksen: Christina Elisabeth Mørkøre
Askepots Prins og Ulv: Joachim Knop
Rapunzels Prins: Henrik Launbjerg
Askepot: Maria Wichmann
Jack: Mikkel Moltke Hvilsom
Rødhætte: Sofie Amalie Kronborg Christensen
Rødhætte: Thea Boel Gjerum
Rapunzel: Sandra Elsfort
Askepots Mor og Rødhættes Bedstemor: Hanne Uldal
Askepots Far og understudy Fortæller/Den Fremmede: Mikkel Vadsholt
Jacks Mor: Berit Meland
Askepots Stedmor: Nicoline Siff Møller
Florinda: Astrid Højgaard Lundgreen
Lucinda: Sandra Kassman
Mælkehvid og understudy Jack: Oliver Lundqvist
Askepot (hver onsdag og alle forestillinger efter den 15/6): Karin Nordly-Holst
Alternerende Florinda (hver søndag) og understudy Bagerens Kone: Annelouise Gomard
Hofmarskal: John Michael Olsen
Snehvide og Fortællerens Hjælper: René Wormark
Tornerose og Fortællerens Hjælper: Jakob Svensmark
Swing: Mette-Maria Øyen
Kæmpens stemme: Ghita Nørby

Oversættelse dialog og sangtekster: Mads Æbeløe og Thomas Bay
Manuskript: James Lapin
Musik og sangtekster: Stephen Sondheim

Tap for at aktivere kortet