Vis
Vis

Lotte Andersen, Caspar Phillipson og Tivolis Salonorkester

Danske evergreens og viser

Fra 27. juni 2017 - 18. juli 2017

Plænen

Som en gennemgående vært på tirsdagene har vi igen i år været heldige at få sanger og skuespiller Caspar Phillipson med på sommerens hold. Han har spillet et hav af hovedroller på store scener i hele verden, senest i Ken Follets Jordens Søjler på Østre Gasværk og sidste år var han aktuel som JFK i den amerikanske blockbuster Jackie.

Caspar Phillipson går i juni og juli på scenen sammen med sangerinden Lotte Andersen, som i mange år var en del af det skelsættende Dr. Dante teater og havde sin debut på film i Ole Bornedals Nattevagten. Siden er hun sprunget ud som blandt andet instruktør, filmskaber, manuskriptforfatter, foredragsholder og musiker.

Sammen med Tivolis Salonorkester og kapelmester Peter Jensen byder de på danske evergreens som Lille Frøken Himmelblå og Skibet Skal Sejle i Nat, krydret med eksempelvis Gasolins ballade Længes Hjem.

Tap for at aktivere kortet