ÅRSBERETNING

2020



Formandens beretning

Tivolis DNA er at kunne omstille sig

Den 13. marts i 2020 vil gå over i Tivolis historie som en af de mest skelsættende datoer. Bestyrelsen holdt møde og godkendte årsrapporten for 2019, som viste det bedste resultat for Tivoli nogen sinde. Samme dag var store dele af Danmark blevet lukket ned, sådan som statsministeren havde annonceret det på et pressemøde om aftenen den 11. marts.

Bestyrelsesmødet blev det første af mange som foregik virtuelt, for allerede på det tidspunkt stod det klart, at afstand og minimering af fysisk kontakt ville blive afgørende for at hindre smittespredning.

Tom Knutzen
Bestyrelsesformand

Selv om ingen kunne se ind i fremtiden, og der stadig var et stykke tid til Tivolis åbning for sommersæsonen, var bestyrelsen enig om, at pandemien kunne få alvorlige konsekvenser for Tivolis forretning og vare længere tid, end man umiddelbart troede. Det viste sig desværre at holde stik. Ud fra de præmisser blev der taget en meget vigtig principbeslutning, som senere skulle vise sig at blive Tivolis vigtigste pejlemærke for 2020; Medarbejdernes og gæsternes tryghed skulle have absolut førsteprioritet samtidig med, at gæsteoplevelsen og magien skulle holdes intakt. Dette pejlemærke styrede man sikkert efter i de tre følgende sæsoner, lige indtil det blev besluttet at lukke Tivoli den 9. december, fordi den samlede mængde af restriktioner på det tidspunkt de facto betød en tvangslukning af Tivoli.

2020 blev et af de mest dystre Tivoli-år nogensinde. Man skal næsten helt tilbage til Schalburtagen under besættelsen for at finde et tilsvarende tilbageslag. Men ligesom dengang, hvor Tivoli som en Fugl Fønix, rejste sig af asken og åbnede igen for gæsterne 2 uger senere i en interimistisk teltby, så viste Tivoli også i 2020, at et centralt element i Tivolis DNA er, at kunne omstille og forny sig, selv i strid modvind.

Eksemplerne er mange. Når Fredagsrocken ikke kunne gennemføres, blev Plænescenen givet til nye og upcoming bands, som ellers var henvist til den lille scene bag Orangeriet. Selv om det kun var for 500 siddende gæster,  satte de nye bands strøm til musikken og viste, at de kunne skabe en stemning, der var Plænen værdig. Det samme med den klassiske musik. Selv om Sommerklassisk ikke kunne gennemføres i Koncertsalen, splittede symfoniorkestret sig op i mindre ensembler og spillede rundt om i Haven og i Glassalen under en ny festival-paraply kaldet Stjernestunder.

Tilsvarende med forlystelserne. Den fysiske kø blev omlagt til en virtuel kø på mobilen, hvor man på Tivoli App’en stillede sig i kø til en forlystelse og først gik derhen, når det var ens tur. For at kunne give så mange som muligt et godt sug i maven på de hurtige forlystelser, blev der delt gratis mundbind ud til alle og dermed blev kapaciteten udvidet, samtidig med, at gæsternes tryghed blev sikret.

Gæsterne kvitterede for alle Tivolis forholdsregler ved at svare lige så positivt i tilfredshedsundersøgelserne, som de gjorde året før. 94% var enten tilfredse eller meget tilfredse. 95% ville anbefale andre at gå i Tivoli. Ovenikøbet sagde 88%, at de havde haft en tryg og sikker oplevelse i Tivoli og kun ca. 1% svarede i lille eller ingen grad.

Gæstetallet, derimod, var en sej kamp at få op på et tilfredsstillende niveau, da oddsene var imod Tivoli. De udenlandske turister blev væk fra København. 6-dagesreglen og Københavnerforbuddet betød, at hotellerne stod tomme i hovedstaden hele sommeren, og regeringens sommerpakke gjorde pludselig konkurrencen hårdere for Tivoli ved, at der med statsstøtte var halv pris på mange andre attraktioner.

Omsætningsnedgangen betød, at Tivoli desværre måtte igennem en hård sparerunde der betød et farvel til 233 medarbejdere. Regeringens hjælpepakker kunne afbøde en del, men langt fra det hele. Tivoli traf denne beslutning for at ruste Tivoli til at kunne genrejse sig. Tivolis brand har ikke lidt skade, og Tivoli har heldigvis med de gode år og overdragelsen af Tivoli Casino haft en vis styrke at stå imod med. Så derfor skal Tivoli nok komme tilbage med fuld kraft.

Tallene for 2020 taler deres tydelige og alvorlige sprog. Tivoli kommer ud af året med et underskud før skat på 185 mio. kr.

I 2020 gjaldt det om at passe godt på Tivoli, og her har ledelsen og medarbejderne endnu engang vist, at det kunne de til fulde, også i modgang. De har under et stort pres givet de samme smil og den samme service, som de er verdensberømte for. Det vil jeg gerne på vegne af hele bestyrelsen udtrykke en varm tak for.

Fremtiden er i disse måneder stadig dyster, men vaccinerne bringer håb og skaber trods alt lys i Coronamørket. Jeg er ikke i tvivl om, at Tivoli kommer tilbage. Forlystelseshaven har overlevet et utal af kriser i dens 177-årige levetid. Denne her klarer vi også.

 

Når landkort og terræn ikke matcher

Susanne Mørch Koch

Adm. dir.

0 Gæster

1. kvartal

292.000

2. kvartal

146.000

3. kvartal

691.000

4. kvartal

499.000
omsætning 2019 (inkl. forpagtere)
omsætning 2020 (inkl. forpagtere)
1.487,8 mio.
623,3 mio.
Resultat før skat 2019
Resultat før skat 2020
209,1 mio.
-185,1 mio.

Medarbejdertrivsel

Andelen af medarbejdere, som har svaret ’næsten altid sandt’ eller ’ofte sandt’ på spørgsmålet: ’Alt i alt er Tivoli en god arbejdsplads’ ved den sidste måling i 2020.

2017

90 %

2019

89 %

2018

90 %

2020

91 %

Sygefravær

2017

2,6 % Tivoli

3,1 % Dansk Arbejdsgiverforening

2019

2,9 % Tivoli

3,3 % Dansk Arbejdsgiverforening

2018

2,8 % Tivoli

3,3 % Dansk Arbejdsgiverforening

2020

3,0 % Tivoli

3,5 % Dansk Arbejdsgiverforening

KULTUR I TIVOLI 2020

Selv om Fredagsrock blev aflyst, var der masser af musik på Plænen, da det blev muligt at spille for et live publikum.

MundoMandag, Tirsdagstoner, Onsdagsjazz og Lillefredag rykkede fra Orangeriet ud på Plænen, hvor der måtte sidde
næsten 500 tilhørere. Under Copenhagen Jazz Festival blev Pantomimeteateret omdannet til jazzscene for både Tivoli Ensemble, gæsteensembler og solister.

Den forkortede balletsæson på Pantomimeteateret bød blandt andet på en repremiere på Askepot med kostumer af Dronning Margrethe og musik af Oh Land. I slutningen af august lagde Pantomimeteateret scene til dansefestivalen In Motion med deltagelse af bl.a. Tivoli Ballet Teater, Kammerballetten og Bundesjugendballett fra Hamburg. Ugen inden var der klassisk musik i hele haven, hvor Tivoli Copenhagen Phil spillede med forskellige ensembler på seks udendørs lokationer. Den klassiske musik i Haven var en del af den nye festival, Stjernestunder, der blev arrangeret efter aflysningen af SommerKlassisk, da det igen blev muligt at spille for et begrænset publikum. Her kunne man også høre 15 stjernespækkede klassiske koncerter i Glassalen med verdensnavne som Leonidas Kavakos, Martin Fröst og Anne Sofie von Otter.

 

De største events i Haven måtte aflyses, men der var stadig søndagsfilm på Plænen, gospelfestival, børnekordage og Rasmus Klump Festival og Parade for de mindste. Tivoli-Garden optrådte både med deres traditionsrige parader og et nyt H.C. Andersen-show i Koncertsalen. Tivolis balletskole holdt et højt aktivitetsniveau hele året blandt andet ved hjælp af online-undervisning. I slutningen af august åbnede Tivoli Mad & Vin Festival med boder, smagninger og andre kulinariske aktiviteter.

Inden Corona betød aflysning af alle større forestillinger i 2020, nåede MAMMA MIA! at spille i Koncertsalen, mens Midt om Natten måtte udskydes til 2021. I løbet af efteråret kunne gæsterne opleve mindre forestillinger og koncerter tilpasset corona-vilkår. I september genopstod Tivoli Varietéen i Glassalen med Rasmus Botoft som veloplagt vært, og i november spillede både D:A:D, Medina og Christopher en række udsolgte koncerter i Koncertsalen.

Derefter overtog Tivolis Juleshow med blandt andre Lis Sørensen, Søren Sko og Erann DD sammen med Tivoli Copenhagen Phil som den første af en række koncerter i stedet for den aflyste Nøddeknækker- ballet. I resten af december skulle symfoniorkesteret også have spillet Messias, Juleoratoriet og en festlig nytårskoncert, men disse koncerter blev aflyst grundet Corona restriktioner. Årets kulturprogram i Tivoli sluttede derfor med en række forfattersamtaler i samarbejde med Gyldendal, som blev streamet fra Glassalen til et land, der var mere eller mindre lukket ned.


Andel af gæster der

HELT SIKKERT


vil anbefale Tivoli

VINTER I TIVOLI 2020
SOMMER I TIVOLI 2020
HALLOWEEN I TIVOLI 2020
JUL I TIVOLI 2020

GÆSTESEGMENTER

VINTER I TIVOLI 2020
SOMMER I TIVOLI 2020
HALLOWEEN I TIVOLI 2020
JUL I TIVOLI 2020

Aldersfordeling

Vinter i Tivoli 2020
Op til 25 år
26-35 år
36-45 år
46-55 år
56-65 år
66 år eller derover
Sommer i Tivoli 2020
Op til 25 år
26-35 år
36-45 år
46-55 år
56-65 år
66 år eller derover
Halloween i Tivoli 2019
Op til 25 år
26-35 år
36-45 år
46-55 år
56-65 år
66 år eller derover
Jul i Tivoli 2020
Op til 25 år
26-35 år
36-45 år
46-55 år
56-65 år
66 år eller derover

EN SOCIALT ANSVARLIG ARBEJDSPLADS

Tivoli har altid taget vare på gæsters og medarbejderes sikkerhed, men i år er også sundhed blevet en topprioritet.

Det nye ansvar, som følge af den globale sundhedskrise og de lokale restriktioner forårsaget af corona-virus, har i den grad ansporet Tivoli til at gøre mere og bedre. Tivoli sætter en ære i at drive en socialt ansvarlig arbejdsplads og en bæredygtig forretning. Vi er stolte af det store aldersspænd og de mange forskellige nationaliteter, vi har repræsenteret i Tivoli. Mangfoldigheden afspejler vores samfund og gæster og bidrager samtidigt til et godt og sundt arbejdsmiljø. Tivoli er en servicevirksomhed og drivkraften er medarbejderne. Tivoli har vist, at vi under meget svære forhold kan være et frirum for danskerne midt i København. Engagementet og viljen til at lykkes har aldrig været stærkere. Det skal Tivoli bygge videre på i 2021.

Vi vil gerne række ud over Tivolis mure og engagere os i København. Tivoli arbejder med at fremme den bæredygtige turisme, der støtter op om lokal kultur og arbejdspladser, og som blandt andet de rekreative, grønne byrum og åndehuller kan være med til at sikre. Det er netop formålet med byparken som Tivoli sammen med København har en vision om at opføre på Vesterbrogade foran Tivolis hovedindgang. Byparken vil bidrage til udviklingen af området og skabe en grøn oase, der inviterer københavnerne til at sætte sig og få en kop kaffe.

 

Tivoli bidrager gerne til udvikling og uddannelse af unge. Det gælder i forhold til at uddanne elever og lærlinge i virksomheden men også i forhold til at drive Tivoli Balletskole og Tivoli Garden. Desuden har Tivolis skoletjeneste ca. 20 forskellige undervisningsforløb, hvor eleverne bliver udfordret fagligt med Tivoli som baggrund for læring. I Tivoli arbejdes der ihærdigt på at bevare og dele ud af Tivolis særlige historie og kulturarv.

Tivoli stiller krav til eksterne partnere. Det er vigtigt for Tivoli, at leverandører og samarbejdspartnere prioriterer at drive en socialt ansvarlig virksomhed. Derfor stiller Tivoli krav til leverandørers arbejdsmiljøpolitik og politik omhandlende børnearbejde, mindsteløn, socialt engagement i samfundet, menneskerettigheder m.m. Tivoli vil gerne inspirere samarbejdspartnere til ansvarlighed.

En bæredygtig arbejdsplads
Tivoli arbejder med FNs verdensmål, og Tivoli har i år kickstartet en intern læringsøvelse om bæredygtig udvikling. Ambitionen er, at hver enkelt medarbejder skal kende sit potentiale i forhold til at bidrage til målene. For at systematisere arbejdet med bæredygtighed har Tivoli kortlagt det totale klimaaftryk. Med analyser kan Tivoli identificere hvor og hvornår, det er mest effektivt at sætte ind for at mindske klimaaftrykket. Analysen viste et CO2 aftryk på 70.500 ton.* I 2021 vil Tivoli arbejde for at mindske Tivolis klimaaftryk. Dette vil ske ved at konkretisere initiativer, programmer og delmål.

Tivoli vil bl.a. arbejde fokuseret med cirkulær økonomi og genanvendelse og skabe nye, engagerende spise- og kulturoplevelser med lavere klimapåvirkning. Tivoli vil kigge indad og arbejde med at reducere forbrug af el og vand. Vi vil arbejde på at reducere affaldsmængden og prioritere affaldssortering i Haven. Tivolis genbrugsbægerordning bliver udvidet til at omfatte flere typer emballage, og vi skal medtænke bæredygtighed i dagligdagen. Tivoli vil også kigge udad og samarbejde med leverandører og samarbejdspartnere om udvikling af bæredygtige løsninger. Vi vil sammen med leverandørerne sætte fælles mål for bedre og mere klimahandling.

Tivolis fuldstændige CSR rapport i henhold til ÅRL §99a, §99b og §107d findes her

* Vi har benyttet data fra 2019, da 2020 data ikke er et repræsentativt år for Tivoli.