5. december 2018

Tivolis sikkerhedschef Carsten Sylvest fylder 50 år den 18. december 2018

Tivolis sikkerhedschef Carsten Sylvest, der bor i Holbæk, fylder 50 år den 18. december 2018. Han har været ansat i Tivoli siden 1997, hvor han begyndte som kontrollør. 

Carsten Sylvest har de seneste 3 år været sikkerhedschef med ansvaret for medarbejdere under Tivolis Sygeplejersker, Beredskab, Intern Service og ikke mindst Tivolis gæster. Han kan i disse dage se tilbage på mange opgaver gennem årerne. Han har i samarbejde med Kongehuset, Udenrigsministeriet, PET og Københavns Politi stået for officielle besøg bl.a. Ruslands præsident Dmitrij Medvedev, den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton, John Kerry, Lady Gaga, Johnny Depp og mange andre.

Siden Carsten Sylvests ansættelse har Tivoli føjet flere nye sæsoner til - herunder Vinter i Tivoli samt udvidelse af de nuværende kendte sæsoner. Det har betydet endnu større opmærksomhed på gæsternes oplevelse og velvære i Haven. Han trives rigtig godt med Tivoli grundlægger Georg Carstensens ord om, at Tivoli aldrig bliver færdig. Og med de øjne kigger han hver dag på den 175 år gamle forlystelseshave.  

Det stod ikke i stjernerne, at Carsten Sylvest skulle have noget med sikkerhed og medarbejderansvar at gøre. Han er opvokset i Herlev på Sjælland og i Hornslet på Djursland, og er ud af en søskendeflok på fem. I de tidlige år blev rigtig mange af de grundprincipper og viden, som han bruger den dag i dag, formet. Sikkerhed og service går hånd i hånd og er en vigtig del af Carsten Sylvests DNA. Carsten Sylvest har også fået en formel uddannelse som Business Continuity Manager (BCM).  

Carsten Sylvest er oprindeligt uddannet elektriker tilbage fra 1989. Efterfølgende var han i forsvaret bl.a. hos Prinsens Livregiment og en udstationering til Cypern blev det også til. Efter forvaret begyndte han at arbejde på Novo Nordisk som elektriker og havde her forskellige titler. I 1997 blev han ansat i Tivoli som kontrollør samtidig med, at han arbejdede hos Novo Nordisk. I 2009 blev Carsten Sylvest fuldtidsansat som leder hos kontrollørerne, og i 2015 blev han udnævnt til sikkerhedschef.

Privat
Carsten Sylvest er gift med Charlotte, der er uddannet sygeplejerske. Sammen har de 4 børn - Line, Kristoffer, Sofie og Isabella der spænder fra 8 - 26 år. Fritiden går med en stor interesse for NFL, Formel 1, musikevents og madlavning. Fødselsdagen fejres sammen med den allernærmeste familie og venner en gang i det kommende år, hvor han vil fejre 100 år med sin hustru. Der vil være mulighed for at komme og fejre ham i år, da der afholdes reception på hans fødselsdag d. 18. december på Tivoli Slottet. 

INFO
Interview formidles af pressechef Torben Plank, 22 23 74 40, tpl@tivoli.dk 

Med venlig hilsen

Torben Plank
Head of Press, Brand & Communications
Pressechef, Brand & Kommunikation
  
T  +45 22237440 
TPL@TIVOLI.DK  
 
Vesterbrogade 3, 1630 København V
www.tivoli.dk