4. juni 2014

Rutschebanen fejrer 100 års fødselsdag

Rutschebanen i Tivoli er mere end almindelig ombejlet i disse dage, hvor den officielle 100 års fødselsdag nærmer sig.  Nyheden om fødselsdagen har spredt sig til hele verden og det har betydet, at mange rutsjebanefans denne sommer har valgt at lægge vejen forbi Tivoli i år. På selve fødselsdagen kommer en række rutsjebanefans fra bl.a. UK, Holland og Sverige for at få sig en tur og rundvisning inde i banens indre før Tivoli åbner. Og et par dage efter har en international rollercoaster club meldt sin ankomst

Tirsdag den 12. juni er det præcis 100 år siden, at den ikoniske Rutschebane i Tivoli kørte sin første tur. Åbningsturen skete med 40 dages forsinkelse pga. byggeudfordringer, men siden har en tur i verdens mest langtidsholdbare trærutsjebane fået millioner af gæster til at hviiine af fryd.

 

90 rutsjebanefans fra international rollercoaster club besøger Rutschebanen
På selv fødselsdagen den 12. juni kommer der et udvalgt af fans fra flere lande før Tivoli åbner for alle andre. Og her kan pressen deltage også deltage. Den 15. juni har hele 90 rutsjebanefans fra den engelske rollercoasterklub Theme Park Review meldt deres ankomst med det  formål at få en tur i den 100 år gamle Rutschebanen i Danmark. De skal også på tur ind i Rutschebanens indre, hvilket ikke mange får lov til. De ankommer 15. juni kl. 9:30

Gaven er givet
Der er allerede blevet taget på forskud på festdagen for i år har Rutschebanen fået genopbygget de oprindelige alpetinder der blev fjernet efter krav fra Københavns Kommune i 1925 samt fået en ny station, is-grotte og Danmarks største vandfald på 22 meter. Den kendte rumlende køreoplevelse er bevaret, hvor føreren - den såkaldte bremsemand er med om bord, hvilket gør turene helt unikke.

 

 

Program 12. juni

10:00 Rutsjebane fans fra flere lande får rundtur på banen før Tivoli åbner (Presse adgang)

10:30 Rutsjebanefans får eksklusive ture (Pressen er velkommen)
11:00 Tivoli-Garden spiller på perron
11:00 Havens gæster får adgang i selskab med rutsjebanefans til Rutschebanen

 

Program 15. juni

09:30  90 rutsjebanefans fra den engelske rollercoasterklub Theme Park Review ankommer

10:00  Rutsjebanefans vises rundt inde i Rutschebanen (Kun pressen har adgang)
10:30  Rutsjebanefans prøver Dæmonen

 

Fantastisk historie
Rutschebanen i Tivoli er én af verdens ældste trærutschebaner, som stadig er i drift.  Den er også en af bare syv baner i verden, som har en fører om bord, en såkaldt bremsemand. Al vedligeholdelse af Rutschebanen udføres på stedet af Tivolis egne specialister. De skifter planker og skinner ud efter behov, og løbende over året males og smøres vognene, og kablet til optrækket skiftes ud.

Rutschebanen er ubetinget den mest populære forlystelse i Tivoli med 1,3 mio. gæsteture alene i 2013.
Den er blevet prøvet af kongelige, præsidenter og popikoner og alle Tivoligæster har et forhold til banen, og er med tiden blevet en attraktion i attraktionen.   

Rutschebanen blev opført i 1914 af tømrermester Valdemar Lebech, hvis efterkommere stadig driver nogle af Tivolis mange boder.  Den oprindelige Rutschebane kostede oprindelig kostede en kvart million, hvilket var et enormt beløb for 100 år siden. Renoveringen af Rutschebanen har kostet den nette sum af 40 mio kr.

 

 

  • Banen er 625 meter lang. Hertil kommer 95 meter sidespor og værksted.
  • Tophastighed behersket (ca. 58 km/t)
  • Banen dækker et areal inkl. perroner på ca. 1750 m2
  • Sporvidden er 75 cm
  • Rutschebanens sikkerhedsbøjler blev monteret i 1990
  • I 2013 kørte Rutschebanen 1,3 mio. gæsteture
  • Det siges, at det spøger inde i den 100 år gamle konstruktion

 

 

 

 

Tivoli har haft en rutschebane siden 1843. Den første Rutschbane (uden 'e') vakte både glæde og forargelse. Glæde blandt gæsterne, der nød de syv sekunders gys, som turen var. Og forargelse i pressen, der fandt, at folk hellere skulle bruge deres energi på politiske forhold og deres penge på mere nyttige indkøb. Det er heldigvis fortid

 

Tivolis trærutschebane fra 1914 er én af verdens ældste trærutschebaner, der stadig er i drift. Banen er 625m lang og vognene opnår en tophastighed på ca. 58 km/t.

Banen er konstrueret sådan, at der ikke tilføres energi til vognene, efter at de er trukket op på den første bakketop; det er m.a.o. tyngdekraften, der driver vogntogene. Et vogntog med passagerer vejer ca. 4000 kg. Vognene bremses af vognstyreren før alle sving, så hastigheden ikke bliver for høj. Bremsen består af to metalvinger, der manuelt presses mod banens sider, så der skal lægges kræfter i opbremsningen.

 

Under 2. verdenskrig var der strømrationering. Rutschebanevognene blev derfor trukket op på første bakketop ved at stærke mænd drejede på et spil, der var indrettet på banens tag.

 

Upassende udseende
Rutschebanen var oprindeligt forsynet med sneklædte bjergtinder for at skabe den komplette illusion af bjerg. I midten af 1920’erne blev tinderne fjernet efter krav fra Københavns Kommune, som ikke fandt det passende, at det første byens gæster så, når de trådte ud af Hovedbanegården, var et falsk bjerg i en forlystelseshave.

 

Bjerget var i øvrigt skabt af træbetonplader beklædt med gips og malet grå og grønne for at illudere klipper og mos. Senere er man begyndt at bruge glasfiberplader i stedet.

 

Læs mere på www.tivoli.dk 

Med venlig hilsen

 

 

Torben Plank
Pressechef / Head of Press, Kommunikation
 
T  +45 33750440
M  +45 22237440
TPL@TIVOLI.DK 
 
Vesterbrogade 3, 1630 København V
www.tivoli.dk