Women Deliver 2016

I forbindelse med verdens største konference med fokus på piger og kvinders rettigheder afholdt Women Deliver en storslået event i Tivoli. 4.000 internationale gæster mødte op til et kulturmøde, der havde til formål at skabe dialog og interaktion mellem folk fra hele verden.

De mange gæster kunne under deres besøg i Tivoli mødes foran Koncertsalen og få en let forplejning, mens H.C. Andersen Slottet dannede rammen om et mini-folkemøde, hvor forskellige NGO’er kunne præsentere deres arbejde. Til folkemødet deltog bl.a. Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary, Udenrigsminister Kristian Jensen, Leder for FN’s Generalforsamling Mogens Lykketoft samt Kultur- og Kirkeminister Bertel Haarder.

“Women Deliver-aftenen i Tivoli var et højdepunkt for rigtig mange af de internationale deltagere til #WD2016 konferencen. En smuk forårsaften med musik, dialog, interaktion og et innovativt kulturmøde mellem folk fra hele verden, der viste, at vi har meget tilfælles og sammen kan ændre verden for piger og kvinder,” Katja Iversen, Direktør, Women Deliver. 

Skal du eller din virksomhed holde lignende event, kontakt os på 33 75 02 47 eller business@tivoli.dk for inspiration.