Harlekin fristet af Gratierne

Harlekin bliver skudt og Pjerrot mast flad i denne store, klassiske pantomime, hvor en krigerisk general og lokkende gratier omgiver Harlekin og Columbine.

Fra 29. april 2022 - 17. august 2022

Pantomimeteatret

Harlekin har taget arbejde som skriverkarl hos Kassander for at kunne være sammen med sin elskede Columbine. Men Kassander har helt andre planer med sin datter. Hun skal giftes med en krigerisk general, der for en sikkerheds skyld sørger for at få Harlekin skudt! Heldigvis blander Amor sig og vækker Harlekin til live igen. Og så går den vilde jagt ellers. Undervejs mases Pjerrot flad som en pandekage, og Harlekin må se sin troskab over for Columbine sat på prøve af tre underskønne Gratier, der frister og lokker ham. Men han modstår alle fristelser, så Amor til sidst kan forene de to elskende.