Den Falske Husholderske

For at drille Kassander forklæder Pjerrot sig som husholderske. Også et par beduiner, en kæmpe, heste og hekse spiller en vigtig rolle, før Harlekin og Columbine kan få hinanden.

Fra 25. august 2022 - 24. september 2022

Pantomimeteatret

Når husets herre, Kassander, gør kur til husholdersken, hvad kan så være mere morsomt for tjeneren Pjerrot end at klæde sig ud som hende og prøve at forføre sin herre. Samtidig har Kassander kvaler med sin datter, Columbine. Hun er forelsket i den fattige Harlekin, som imidlertid er et aldeles upassende parti. Heldigvis for kærligheden får Harlekin hjælp af en god Fe, og før Kassander og Pjerrot får set sig om, er de i jagten på de unge elskende blevet konfronteret med mystiske beduiner, en kæmpe, en rasende husholderske og adskillige hekse. Læg dertil en hidsig fiskerkone, en gemytlig blikkenslager og fire meget specielle heste – så er forvirringen vist komplet.