24. august 2020
Som noget helt enestående præsenterer Tivoli en særvisning af Dansk Danseteaters nye forestilling Kentaur i kombination med en art talk med Cecilie Falkenstrøm, prisvindende kunstner indenfor kunstig intelligens, og koreograf Pontus Lidberg. Samtalen bliver modereret af Peter Bo Bendixen, balletchef i Tivoli. Forestillingen har verdenspremiere i Italien d. 3. september 2020.
Kunstig intelligens som medskaber og medspiller
Forestillingen opstår et møde mellem Pontus Lidbergs poetiske danseunivers og en nyudviklet kunstig intelligens (AI). Den kunstige intelligens, kaldet David, er specielt programmeret til forestillingen og vil interagere live med danserne på scenen. Den vil påvirke tilblivelsen af værket på forskellig vis og er blevet fodret med data om græske tragedier, hvilket den kan udvikle helt nye plot ud fra. Det betyder, at forestillingerne vil være forskellige fra gang til gang. David vil komme med forslag til koreografisk komposition dannet ud fra flere forskellige dataset blandt andet planeters bevægelser i universet, fugle der flyver i formationer og ikke mindst bevægelsesmateriale indsamlet ved, at dansere har haft sensorer på. Samtidig er David også en karakter i selve forestillingen, der kan simulere samvittighed, følelser og intentioner.
Menneske vs. Maskine
Moderne teknologi er allestedsnærværende i vores samfund og er både et yderst aktuelt tema og en reel medspiller i forestillingen. Vi bliver dagligt eksponeret for reklamer på de sociale medier, der med målrettede algoritmer kan skræddersy indhold specifikt til os. For Pontus Lidberg er det vitalt, at dans beskæftiger sig med samtidens og fremtidens problematikker, og den kunstige intelligens er uden tvivl kommet for at blive. Forestillingen stiller spørgsmålet om, hvorvidt den kunstige intelligens i fremtiden vil være i stand til at misbruge os? Og hvilke konsekvenser det i så fald vil få for vores medmenneskelighed. Vil det kræve, at vi udvikler os til en hybrid – en kentaur?
Forestillingen har premiere på Festival Oriente Occidente i Italien i begyndelsen af september 2020.
Varighed cirka en time.
• Danseuddrag fra Kentaur
• Art Talk med AI-kunstner Cecilie Falkenstrøm og koreograf Pontus Lidberg modereret af Peter Bo Bendixen, balletmester i Tivoli
• Danseuddrag fra Kentaur
Spillested
Tivolis Koncertsal.
Åbningstider i Koncertsalen
Dørene åbnes en halv time før forestillingsstart.
Forestillingens varighed
Ca. 1 time.
Garderobe
Grundet covid19 restriktionerne er garderoben lukket.
Det er vigtigt for os, at vi kan tage imod vore gæster på en sikker og forsvarlig måde. Derfor har vi lavet en række nye tiltag, så vi overholder myndighedernes anbefalinger. Vi har sørget for øget rengøring samt spritstationer i Haven og Salene, så du ikke skal bekymre dig om hygiejnen. Salen er opdelt, så der altid er et spærret sæde mellem dem, der er i salg. Grupper har mulighed for at rykke sammen til arrangementet, så længe der er mindst ét sædes afstand til gæster uden for gruppen.
Du er velkommen til at kontakte os på 33151001 eller info@tivoli.dk, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp til bestilling.
OVERSIGT OVER ALLE FORESTILLINGER
Transport/parkering
Tivoli ligger ved Rådhuspladsen og Københavns Hovedbanegård. Find mere information om offentlig transport her, eller planlæg din rejse med Rejseplanen.dk. Ankommer du til Tivoli i bil, og har du Tivolikort, kan du få rabat på parkering. For parkeringsmuligheder se her.
Gæster med funktionsnedsættelse
Kørestolspladser og ledsagerpladser kan udelukkende købes ved henvendelse til Tivoli Box Office personligt eller på 33 15 10 01. Læs mere om Tivolis ledsagerordning og teleslynge i salen her.
Tivoli Box Office
Vesterbrogade 3, 1630 København V.
Telefon: 33 15 10 01
Se åbningstiderne for Box Office her.