Tjajkovskijs elskede klaverkoncert med Dariescu

Tjajkovskijs Klaverkoncert nr. 1 er verdens mest berømte klaverkoncert. Bare indledningen er ikonisk, når klaveret sætter i med de pompøse akkorder i klaveret, op og ned ad klaviaturet. Det må være alle pianisters drøm at spille Tjajkovskijs koncert. Og her får Tivoli besøg af den rumænsk-engelske pianist Alexandra Dariescu. Hun har et helt særlig forhold til netop Tjajkovskijs klaverkoncert, som hun kalder ”monsteret”. Derudover byder koncerten også på Brahms’ lyse og glade Symfoni nr. 3

6. juni

Kl: 19:30

Tivolis Koncertsal

Køb billet

Indledningen til Tjajkovskis klaverkoncert nr. 1 glemmer man aldrig, når man først har hørt dem. Så er vi i gang, og det fortsætter med opfindsomme melodier, virtuose løb og store kontraster. Hvis man kun skal høre én klaverkoncert i livet, skal det være Tjajkovskijs medrivende koncert.

Det må være alle pianisters drøm at spille Tjajkovskijs klaverkoncert – men på denne særlige aften får Tivoli besøg af den rumænske pianist Alexandra Dariescu, som har boet i England siden de tidlige studieår. Det er også England, som er udgangspunktet for hendes hurtigt voksende karriere. Hvor hun både spiller de store koncerter som Tjajkovskijs, men også gerne finder klaverkoncerter frem af mindre kendte komponister, herunder kvindelige komponister, som længe har været lukket ude af koncertsalene. Alexandra Dariescu har et helt særlig forhold til netop Tjajkovskijs klaverkoncert – det var nemlig det første værk, hun indspillede, og som hun har givet tilnavnet ”monsteret”.

Thomas Guggeis er en ung tysk dirigent, som fik sparket gang i en kometkarriere, da han sprang ind og overtog dirigentstokken ved en premiere på Richard Strauss opera Salome i Berlin. I dag er han blandt andet musikdirektør ved operaen i Frankfurt. Ved denne koncert har han også Brahms med til os – Brahms Symfoni nr. 3, som er Brahms korteste, men mest fortættede symfoni. Brahms var længe om at komme i gang med at komponere symfonier. Beethovens arv lå som et tungt åg, men da han først kom i gang, resulterede det i fire geniale symfonier. Den tredje er lys og glad – og det finder man da også et hint om i musikken, hvor Brahms har komponeret det lille motiv F-As-F, som høres gennem symfonien. Det skulle betyde ”Frei aber froh””Fri men glad”, som var Brahms motto, og det er lige præcis stemningen i symfonien.

Foto: Alexandra Dariescu. Credit: Nick Rutter.

Program


Tivoli Copenhagen Phil
Dirigent:
Thomas Guggeis
Solist: Alexandra Dariescu, klaver

Program:
Peter I. Tjajkovskij (1840 – 1893): Klaverkoncert nr. 1 b-mol op. 23 (1875)
Johannes Brahms (1833 – 1897): Symfoni nr. 3 F-dur op. 90 (1883)

Spilletidspunkt

Tid
Sted
Pris
6. juni
195.00 - 475.00 kr Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli