Gentofte Concert Band

Fortryllende og underholdende musik spillet af Gentofte Concert Band.

1. juni

Kl: 19:30

Tivolis Koncertsal

Eventyr, Walt Disney og Tivoli er tæt forbundet, hvilket denne koncert vil afspejle. Koncerten byder derfor på eventyrlig og underholdende musik, som orkestret elsker både at lytte til og i særdeleshed at spille.

Koncertprogrammet præsenterer samtidig en sjældent spillet parafrase af Carl Nielsen, som er arrangeret til lejligheden af én af orkestrets egne musikere Martin Thaarup Larsen. Glæd dig også til sjov med musikken fra Olsen Banden samt et solistisk værk, hvor orkestrets hornspillere kommer i centrum. Med et drys af Tivolistøv rundes koncerten af med musik af legendariske Hans Christian Lumbye, der ved Tivolis åbning i 1843 dirigerede sin egen musik i Tivolis Koncertsal.

Fortryllende og underholdende musik spillet af Gentofte Concert Band, et velspillende blæserorkester med 45 glade amatørmusikere i alle aldre. Orkestret spiller under ledelse af Henrik Næser Christiansen, der er kandidat i Musikledelse fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og som på trods af sin unge alder, har stor erfaring med at dirigere.

Foto og Credit: Gentofte Concert Band.

Program


Gentofte Concert Band
Dirigent:
Henrik Næser Christiansen

Program:
Dukas: Fantasia – Troldmandens lærling
Larsen: Sjov med Olsen Banden
Kuhlau: Ouverture til Elverhøj
Gounod: Funeral March of a Marionette
Bennett: Hornascope
Saint-Saëns: Danse Macabre
Larsen: Parafrase over ”nærmere Gud til dig” af Nielsen
Lumbye: Amélie Vals

Spilletidspunkt

Tid
Sted
Pris
1. juni
Inkluderet i entréen til Tivoli