Åbne prøver i Koncertsalen med Tivoli Copenhagen Phil

Lyt med, når Tivolis Symfoniorkester har prøver i Tivolis Koncertsal.

Fra 22. maj - 14. juni

Haven

Nu har du mulighed for at overvære Tivolis symfoniorkester, når de holder prøve i Koncertsalen. Få en unik oplevelse bag om det 70-personer store orkester.

Dørene åbner kl. 12.30, og du har mulighed for at overvære prøven frem til kl 13.30.

Der er indgang via Sommerfoyeren.

For at orkesteret stadig kan øve, skal du huske at være stille i salen - både når du går ind og ud, og når du sidder til prøven. Vi vil bede dig om at sætte dig på de bagerste rækker og undlade at medbringe mad og drikke i salen.

Åbne prøver afholdes på følgende datoer:

Uge 21: 22. maj og 23. maj

Uge 22: 27. maj, 28. maj, 29. maj og 30. maj

Uge 23: 4. juni, 6. juni og 7. juni

Uge 24: 10. juni og 14. juni


Til åbne prøver øver de til følgende koncerter:

Uge 21:

Mesterstykker er koncerten, hvor den kendte TV-vært Mathias Hammer præsenterer de mest populære klassiske musikstykker. Denne koncert kredser om musikhistoriens tre store B’er: Bach, Beethoven og Brahms og nogle af de komponister, de inspirerede. Med sig på scenen har Mathias Hammer, udover Tivoli Copenhagen Phil, også pianist David Munk-Nielsen og sopran Louise McClelland. Det bliver en koncert med et overflødighedshorn af elskede melodier og gode historier.

Læs om koncerten her

Uge 22:

1800-tallet var romantikkens århundrede, især inden for musikken, hvor tiden byder på vidunderlige værker. Den fabelagtige tyske violinist Arabella Steinbacher er solist i Mendelssohns følsomme Violinkoncert, og koncerten byder også på en musikalsk skildring af Don Juan og hans hæsblæsende jagt på kvinder i Richard Strauss’ tonedigt Don Juan. Koncerten slutter i valsetakt med den elegante Kejservalsen af Johann Strauss d.y., som er med som sidste stop på rejsen gennem romantikkens tidsalder.

Læs om koncerten her

Uge 23:

Tjajkovskijs Klaverkoncert nr. 1 er verdens mest berømte klaverkoncert. Bare indledningen er ikonisk, når klaveret sætter i med de pompøse akkorder i klaveret, op og ned ad klaviaturet. Det må være alle pianisters drøm at spille Tjajkovskijs koncert. Og her får Tivoli besøg af den rumænsk-engelske pianist Alexandra Dariescu. Hun har et helt særlig forhold til netop Tjajkovskijs klaverkoncert, som hun kalder ”monsteret”. Derudover byder koncerten også på Brahms’ lyse og glade Symfoni nr. 3

Læs om koncerten her

Uge 24:

Beethovens Symfoni nr. 9 er meget mere end en symfoni. Den er den ultimative musikalske opfordring til fred og fællesskab på jorden. ”Ode til glæden”, den majestætiske hymne i sidste sats, er kendt over hele verden og sågar udnævnt til EU's officielle Europa-hymne! Men Beethovens symfoni var noget særligt helt fra begyndelsen - den største og mærkeligste symfoni, man nogensinde havde hørt. Men publikum elskede musikken, og det gør vi stadig. I år fylder symfonien 200 år, og det skal fejres!

Læs om koncerten her

Spilletidspunkt

Tid
Sted
Pris
22. maj
Inkluderet i entréen til Tivoli
23. maj
Inkluderet i entréen til Tivoli
27. maj
Inkluderet i entréen til Tivoli
28. maj
Inkluderet i entréen til Tivoli
29. maj
Inkluderet i entréen til Tivoli
30. maj
Inkluderet i entréen til Tivoli
4. juni
Inkluderet i entréen til Tivoli
6. juni
Inkluderet i entréen til Tivoli
7. juni
Inkluderet i entréen til Tivoli
10. juni
Inkluderet i entréen til Tivoli
14. juni
Inkluderet i entréen til Tivoli