Mari Eriksmoen er uddannet i Oslo, Paris og på operaskolen i København. En anmelder har hæftet sig ved ”en lysende stemme”, og den har hun brugt på en række førende, internationale scener. Hendes repertoire har bl.a. rundet komponister som Richard Strauss og W.A. Mozart. Mari Eriksmoen har bl.a. sunget Susanna i Figaros bryllup under ledelse af Harnoncourt.

Eivind Gullberg Jensen er en erfaren dirigent med et bredt repertoire. Han er kendt for sine indsigtsfulde fortolkninger. Fra sæson 2022/23 bliver Eivind Gullberg Jensen chefdirigent for det hollandske Noord Nederlands Orkest, og i dag er han chef for Bergen Nationale Opera.

Ouverturen til Mozarts Figaros bryllup fra 1786 stemmer sindet til en munter, dybsindig, dristig komedie om en opblæst greve, der bliver gjort til grin af Figaro, Susanna og alle andre omkring ham. Det var vovede sager på Mozarts tid med den franske revolution på trapperne. Operaen bygger netop på et skuespil af den franske Baumarchais, der hyldede frihed, lighed og broderskabsidéerne. Sammen med tekstforfatteren Lorenzo da Ponte skabte Mozart en munter, spydig gennemmusikalsk komedie. Det hele samlet i den medrivende ouverture.

Mozarts Exsultate, jubilate er komponeret i Milano januar 1773 og skrevet som en motet til kastraten Venanzio Rauzzini, der havde haft titelrollen i Mozarts opera Lucio Silla ved uropførelsen december 1772. Lige siden motetten blev opført første gang, har den været populær blandt sopraner. Trods sin kirkelige tilknytning er Exsultate, jubilate nemlig et rent virtuos-nummer med teknisk krævende udfordringer – ikke mindst de brillante koloraturer. Værket er delt op i afsnit og formet som en hel lille koncert for sopran og orkester. Den indledes med de fortrøstningsfulde ord: ”Glæd jer, bryd ud i jubel!” Det er svært at lade være, når man hører det sunget.

Få store symfonier er behæftet med så megen udenomssnak, som det er tilfældet med Tjajkovskijs 4. Hans ’skæbnesymfoni’, hans reaktion på tre måneders katastrofalt ægteskab, hans svar på mødet med sin mæcen og fortrolige Nadesjda von Meck, hans udpensling af sin seksuelle identitet, eller hvilke fortolkninger der har forfulgt værket omtrent lige fra det blev uropført 22. februar 1878 i Moskva. Komponisten har selv sin andel i dette fortolkningsbjerg, da han skrev et detaljeret brev til Mme von Meck om symfoniens betydninger, og det er også nærliggende at tolke den pompøse indledning som et skæbnetema a la Beethovens 5. symfoni. Men værket kan også ’blot’ betage ved sin storladne episke kraft, svulmende melodier, kæmpemæssige symfoniske lyd og medrivende patos. Sådan som Tjajkovskij var som komponist.