I et program med arier og duetter af Giacomo Puccini, der om nogen forstod at jonglere med kærlighed i mange afskygninger. Ikke mindst den skæbnesvangre.

Sylvia d’Eramo er en amerikansk lyrisk sopran med udsigt til en lovende fremtid. Hendes karriere har hidtil været koncentreret i det amerikanske. Hun er uddannet ved Yale School of Music, har deltaget i flere prestigefyldte udviklingsprogrammer for lovende sangere bl.a. i New York og Los Angeles, og i denne sæson har hun haft debut på Metropolitan Operaen som hertuginde Ceprano i Verdis Rigoletto.

Den amerikanske tenor Jonathan Tetelman har fået en anmelder ved New York Times til udbryde: “Den fyr er en komplet stjerne!”. Han er født i Chile, uddannet i New York og er i fuld gang med en stor international karriere. Da Tetelman besøgte Tivoli sidste år, skrev Thomas Michelsen i Politiken: ”Her kom en stemme, der fik øjenbrynene til at løfte sig i forventningsfuld overraskelse”.

Dirigenten Christoph Gedschold er fra Tyskland og er ny musikdirektør for operaen i Leipzig. Han er i øvrigt en flittig operadirigent, men optræder også i koncertsale verden over – bl.a. regelmæssigt med Gewandhausorkestret.

Programmet byder på en overflod af Pucciniarier og duetter. De to sangere åbner med den berømte scene La boheme 1. akt, hvor Rodolfo og Mimi møder hinanden, og hun varmer sin hånd i hans - og der er mere kærlighed i duetten fra 2. akt af Manon Lescaut mellem Manon og des Grieux, hvor hun synger ’Tu, tu, amore tu’, og så er den forelskelse i gang igen.

Puccini var dog mester i mange slag ulykkelige kærligheder, som f.eks. i det glemte mesterværk La Rondine med arien i 3. akt ’Ma come puio lasciarmi’, hvor Ruggero synger til den elskede Magda, hvordan hun kan finde på at forlade ham. Men det gør hun. En af operalitteraturens største tenorarier er på programmet, når Jonathan Tetelman synger Cavadarossis ’E lucevan stelle’ til stjernen (og Tosca), kort inden han skal henrettes. Og det bliver han.

Endnu mere tårevædet bliver det i Liùs tårepersende arie ’Tu che di gel sei cinta’ fra 3. akt af Puccinis Turandot, om hvad der giver den unge pige styrke til at gennemgå torturen – det er naturligvis kærligheden. Hvorefter hun begår selvmord. Og aftenen slutter med en duet fra Madama Butterfly ’Viene la sera’ fra 1. akt, om aftenens komme, hvor Pinkerton tror, at han elsker Madame Butterfly – og hun i hvert tilfælde elsker ham. Men den grumme historie skulle vise, at det forholdt sig anderledes. Puccini var også mester i smerte.