Til trods for en samlet menu, er der tale om tre meget forskellige musikstykker; Weber-ouverturen stammer fra juni 1821, hvor Webers farverige opera Der Freischütz havde premiere i Deutsches Schauspielhaus i Berlin. Ouverturen kan kaldes et tonedigt (som man næsten et halvt århundrede senere skulle opleve det hos Wagner), og er et flot stykke at opleve, hvad enten det sker i en koncertsal eller i et operahus.

Saint-Saëns’ cellokoncert i a-mol stammer fra 1873 og er på flere måder en ejendommelig størrelse. Den rummer kun en enkelt sats og har en varighed på knap tyve minutter. Dens charme består i en forunderlig blanding af virtuositet og elegi – ak ja, livet rummer både leg og alvor. Til koncerten skal vi høre værket fremført af den tyske cellist Daniel Müller-Schott – en musiker hvis solistnavn blev etableret, da han vandt den anerkendte Tjajkovskij-konkurrence som blot 15-årig og kom under vingerne på vor tids måske største stjerner; cellolegenden Mstislav Rostopovich og violinvirtuosen Anne-Sophie Mutter.

Tjajkovskijs symfoni nr. 5 fik sin uropførelse i Sankt Petersborg i november 1888 og er et af hans mest betydelige værker. Den russiske komponist er en af musikhistoriens største melodikere, og det fremgår ikke alene af hans musik til de tre balletter Svanesøen, Tornerose og Nøddeknækkeren, men også af hans øvrige orkesterværker, især hans sene symfonier – han nåede at skrive seks i denne genre.

Symfonien er i sine fire satser præget af en tungsindig grundstemning, men netop når det gælder Tjajkovskij, har vemodet sin egen skønhed. Det hænger ikke alene sammen med de umiddelbart fængende melodier, men også med hans mesterlige instrumentation. Man kan ikke mindst glæde sig til at høre de mange smukke passager i blæserne - både dem af træ og messing! – det er uden tvivl underskøn musik, som musikerne i Tivoli Copenhagen Phil vil glæde sig til at spille. Det er forunderligt, hvordan sorg og fryd kan smelte sammen. I hvert fald i den store symfoniske musik.