UNG DANSK KLAVERKVINTET

De tre stjerneskud-koncerter er inkluderet i entréen til Tivoli.

15. august

Kl: 17:00

Glassalen

Fem unge fremadstormende danske musikere har besluttet sig for at spille kammermusik sammen i en nydannet klaverkvintet. Besætningen klaver og strygekvartet giver masser af muligheder for at udforske det enorme repertoire for forskellige kombinationer af de fem instrumenter.

Fælles for alle medlemmerne i Ung Dansk Klaverkvintet er ikke blot de store forventninger, som deres individuelle talenter har stillet os i udsigt, men også deres fælles kærlighed til at spille kammermusik med ligesindede, og når musikken er af Mozart, Brahms og Jörg Widmann, bliver det ikke bedre.

I 1785 fik komponisten og iværksætteren Franz Anton Hoffmeister en god idé til sit nye musikforlag, som skulle tage konkurrencen op med de etablerede udgivere i Wien. Der var salg i noder til dygtige amatørers kammermusikaftener hjemme i stuerne både Wien og i resten af Europa, og for en velhavende familie var der prestige i at eje ét af de nye klaverer, der var ved at udkonkurrere det gamle cembalo.

Hoffmeister så muligheder for at sælge kvartetter for en ny kombination af instrumenter, som forenede klaveret med tre størrelser strygere; violin, bratsch og cello - især hvis musikken var af en berømt musiker og komponist. Fire år tidligere var Wolfgang Amadeus Mozart flyttet til Wien, og Hoffmeister bestilte tre klaverkvartetter hos ham.

Men Mozart nåede kun at skrive den ene, en kvartet i g-mol. Den var nemlig, mente Hoffmeister, alt for svær til, at han ville kunne sælge så store mængder af den, som han have planlagt. Kontrakten om de øvrige to kvartetter blev annulleret, men Mozart havde alligevel skrevet den første vigtige klaverkvartet i repertoiret.

Mozart havde åbenbart alligevel fået smag for instrumentkombinationen, for ni måneder senere havde han alligevel skrevet endnu en klaverkvartet. Og komponister som Beethoven, Schumann og Mahler tog senere tråden op, og skrev for samme besætning.

Det samme gjorde Johannes Brahms, som skrev hele tre kvartetter for klaver, violin, bratsch og cello. I 1862 besøgte tyskeren Brahms for første gang Wien, som siden Mozarts og Beethovens dage var stivnet noget med hensyn til interessen for nulevende komponister. I 1815 var omkring 80% af den musik, der blev opført af byens musikforening - det berømte Musikverein - af komponister, der stadig var lyslevende. 35 år senere var billedet præcis det modsatte; nu var 80% af musikken af afdøde mestre. Det var det miljø, Brahms skulle forsøge at slå igennem i, og han valgte klogt nok at satse på musik, som tiltalte et publikum, som allerede kendte klaverkvartetter af Mozart og Beethoven.

Den tyske komponist Jörg Widmanns tredje strygekvartet har undertitlen Jagtkvartetten, en titel, man ellers forbinder med Mozarts kvartet nr. 17, selv om Mozart ikke selv havde noget med tilnavnet at gøre. Og hvis Jörg Widmanns kvartet fra 2003 lyder bekendt, så er det måske fordi han bruger de nærmest tvangsprægede gentagne rytmer fra første sats af Beethovens syvende symfoni. Widmann bruger den smittende rytme som grundlaget for en udforskning af musikalsk vold, ekstremitet og dissonans; en musikalsk jagt, der går en del længere end f.eks. Mozarts jagtmotiver. Widmann kombinerer sadisme og humor på en noget overraskende måde; stykket ender med, at resten af kvartetten symbolsk jager og dræber cellisten, noget nogle strygekvartetter muligvis har drømt om at gøre i det virkelige liv.

Program

Alva Holm og Adam Koch Christensen, violin
Nicholas Swensen, bratsch
Jonathan Swensen, cello
Elias Holm, klaver cona

Mozart: Klaverkvartet, g-mol, KV 478
Jörg Widmann: Strygekvartet nr. 3, Jagdquartett
Brahms: Klaverkvintet, f-mol

Spilletidspunkt

Tid
Sted
Pris
15. august
Inkluderet i entréen til Tivoli