GOLDBERGVARIATIONERNE MED FAZIL SAY

Fazil Say spiller Bachs geniale og monumentale Goldbergvariationer, når han gæster Tivolis Stjernestunder-festival.

18. august

Kl: 20:00

Tivolis Koncertsal

Køb billet

Som toårig kunne han udføre lynhurtig hovedregning med firecifrede tal, året efter begyndte han at spille klaver, og i dag er han en af verdens førende pianister. Fazil Say er kendt for sin helt personlige og uforudsigelige tilgang til klaveret, uanset om han spiller klassisk eller jazz.

Fazil Say spiller Bachs geniale og monumentale Goldbergvariationer, når han gæster Tivolis Stjernestunder-festival; 30 variationer, som måske var tænkt som sovemedicin for en russisk rigmand. Der er nu ingen fare for, at nogen falder i søvn, når Fazil Say tager sig af det enestående værk. Han siger selv om sin tilgang til musik:

 

”Musik skal altid lyde som en improvisation, og en komposition i sig selv ER en improvisation. Komponisten prøver sig frem, prøver igen, så finder han noget, han kan lide, og udvikler det. Når man spiller værket senere, er man nødt til at efterligne denne improvisationsproces. Derfor er der altid en søgen efter friskhed i fortolkningen. Men for at kunne gøre det, skal du ført lære at spille stykket, lære det udenad, men du skal også lære, hvordan stykket fungerer. Det er det, jeg gør hver eneste gang; jeg begynder at arbejde et nyt stykke kun med noderne, ikke ved klaveret. Jeg analyserer det, prøver at forstå alt: melodien, harmonien, farverne. Så, efter nogle dage, sætter jeg mig på klaveret, og på det tidspunkt er stykket i forvejen nærmest inde i mit hoved.”

Johann Sebastian Bachs Aria mit verschiedenen Veränderungen vors Clavicimbal mit 2 Manualen er blevet kendt ikke mindst på grund af den excentriske canadiske pianist Glenn Goulds pladeindspilninger af værket. Titlen skyldes hvad der sandsynligvis er en vandrehistorie om en russisk gesandt ved hoffet i Dresden, grev Hermann Carl von Keyserling. Han havde ifølge historien svært ved at falde i søvn, og han havde ansat en ung cembalist ved navn Johann Gottlieb Goldberg. Goldberg var elev af både Johann Sebastian Bach selv og af hans søn Wilhelm Friedemann Bach og Keyserling bad Goldberg om at spille noget let og munter musik, når han ikke kunne sove om natten. Bach var til stede, da Keyserling fremsatte sit ønske.

Historien blev skrevet ned af Johann Nikolaus Forkel, som i 1802 udgav en biografi om Bach. Forkels kilder var noget tvivlsomme, men ifølge ham mente Bach, at den bedste måde at opfylde Keyserlings ønske var med et sæt variationer. Greven blev vildt begejstret for værket, og i lang tid betød de søvnløse nætter en: "Kære Goldberg, spil mig en af mine variationer." Bach fik muligvis flere penge for sine Goldbergvariationer end for noget andet værk, han skrev både tidligere og senere; greven gav ham et gyldent bæger fyldt med 100 Louis d'or-mønterden franske guldmønt opkaldt efter Ludvig 13. af Frankrig. Sandt eller falsk? Vi ved det ikke, men det er i hvert fald en god historie.

Program

Fazil Say, klaver

Bach: Goldbergvariationerne

Spilletidspunkt

Tid
Sted
Pris
18. august
195.00 - 425.00 kr Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli