Tivolis Store Blomsterdyst

Tivoli og Floristen Danmark København inviterer til storstilet blomsterdyst i Tivoli

8. september

Kl: 11:00

Haven

Som en del af Tivolis Have- og Blomsterfestival 2024, inviterer Tivoli og Floristen Danmark København til storstilet blomsterdyst i Tivoli.

Kom og oplev florister fra hele landet, når de dyster om at lave det mest kreative, botaniske kunstværk foran Plænen i Tivoli.

Dato: den 8. september 2024
Tid: kl. 11.00 – 17.30
Der er præmieoverrækkelse på Plænen kl. 17.00
Sted: Foran Plænen

Til Deltagerne:

Søndag den 8. september kan du og din butik blive én af op til 20 deltagere fra hele Danmark, der dyster om at skabe det mest kreative, botaniske kunstværk i Tivoli.

Der kan stilles med én deltager pr. hold.

Opgaven

Skab et botanisk kunstværk.

I kunstens verden har man i mange hundrede år malet kunstværker af den botaniske verden.
Slip fantasien løs i dette års blomsterdyst og skab et kunstværk med den botaniske verden som din maling og brug dine hænder som penselstrøg. Tivoli giver fortryllende rammer til din inspiration til dette kunstværk.

Al materiale udover værktøjskassen, bliver udleveret på konkurrencedagen af Tivoli og Floristen Danmark København. Smithers Oasis sponsorerer oasis deko plader.

Vi byder på en spændende dag i smukke rammer. Udover æren er der følgende præmier på højkant til de tre bedst bedømte:

1. pladsen: 10.000 kr., samt 2 stk. Tivoli Guldkort
2. pladsen: 5.000 kr., samt 2 stk. Tivoli sølvkort
3. pladsen: 2.500 kr., samt 2 stk. Tivolikort

Kom med din værktøjskasse og lad blomsterkreativiteten få frit spil.

Deltagelsesgebyret er 2.850 kr. og 1.950 kr. for medlemmer af Floristen Danmark.

Det Botaniske kunstværk er efter præmieoverrækkelsen tilladt at tage med hjem.

Sidste frist for tilmelding er søndag den 25/8.

Vi glæder os til en helt særlig dag.

Tilmelding:

  • Tilmelding og betaling håndteres af Floristen Danmark København.
  • Tilmelding sendes til floristenkbh@gmail.com. Oplys butiksnavn og navn på holddeltager samt telefonnummer. Herefter fremsender floristen Danmark København en mail med bekræftelse på tilmelding og inden konkurrencen vil der fremsendes yderligere informationer.
  • Tilmeldingsfrist er søndag den 25. august 2024.


Alle deltagere i Tivolis store blomsterdyst får også:

  • Fuld forplejning. Tivoli sørger for morgenmad, frokost og snacks dagen igennem.
  • Tivoliadgang til venner og familie. Alle får inden den 8. september tilsendt 6 entrébilletter, der giver adgang til Tivoli på dagen den 8. september 2024.


Dommervurdering:

Den endelige vurdering beror på de samlede point fra alle dommerne.

Efter præmieoverrækkelsen vil dommersedlerne blive udleveret til hvert hold.

Øvrige betingelser:

  • For at kunne tilmelde sig, skal man arbejde professionelt med blomster. Tivoli og Floristen Danmark København kan kræve at se dokumentation.
  • Kommer der flere end 20 tilmeldinger, forbeholder Tivoli og Floristen Danmark København sig ret til at foretage en udvælgelse.
  • Et hold skal bestå af 1 person fra blomsterbutikken eller virksomheden, som har indbetalt tilmeldingsgebyr til Floristen Danmark København.
  • Op til 20 personer kan deltage i Tivolis store blomsterdyst.
  • Konkurrencedelen afvikles fra 11.00-15.00. Præmieoverrækkelsen foregår på Plænen i Tivoli kl. 17.00.
  • Tivoli og Floristen Danmark København stiller blomster samt relevante materialer til rådighed.
  • Hvert hold stiller med egen værktøjskasse.
  • Det botaniske kunstværk bedømmes ud fra fire hovedpunkter: Komposition, farve, idé og teknik.
  • Ansatte hos Tivoli A/S samt medlemmer af disses husstande, må ikke deltage i Tivolis store blomsterdyst.
Præmie: Præmierne overrækkes på dagen til de tre hold med flest point.

Det er op til vinderne selv at indberette og afregne gevinstafgift til SKAT.

1. pladsen:10.000 kr., samt 2 stk. Tivoli Guldkort til en værdi á 1.449 kr. pr. stk.
2. pladsen:5.000 kr., samt 2 stk. Tivoli sølvkort til en værdi á 829 kr. pr. stk.
3. pladsen:2.500 kr., samt 2 stk. Tivolikort til en værdi á 399 kr. pr. stk.

Dine personoplysninger – GDPR:

Ved tilmelding til Tivolis store blomsterdyst modtager Floristen Danmark København (dataansvarlig) dit navn og kontaktoplysninger, til brug for at afholde konkurrencen og sende information om dagen.

Floristen Danmark København videregiver de modtagne oplysninger til Tivoli A/S, som bruger oplysninger til at videregive praktiske informationer og udbetale præmiesum til de tre vinderhold. Behandlingsgrundlaget er Floristen Danmarks og Tivolis berettigede interesse i at afholde konkurrencen og sende dig evt. præmier.

Oplysningerne behandles udelukkende til brug for den pågældende konkurrence og vil blive slettet umiddelbart efter.

Spilletidspunkt

Tid
Sted
Pris
8. september
Inkluderet i entréen til Tivoli