Neurogastronomi

Kom til smagning og foredrag om, hvordan hjernen sanser smagsoplevelser.

25. maj 2024

Kl: 14:00

Foran Plænen

Hvorfor smager mormors frikadeller bedst? Og hvad betyder farven for smagsoplevelsen? Gå på opdagelse i dine sanser og hør, hvad der sker i hjernen, når vi spiser. Lær også hvordan hjernen påvirkes til en bedre spiseoplevelse, og hvordan du bruger neurogastronomi i dit eget køkken.

Undervejs vil du blive tæppebombet med smagsprøver og få luftet ud i hjernen.

At spise er noget af det mest multisensoriske, vi kan gøre som mennesker. Det er for simpelt at tale om smag – vi smager ikke mad, vi sanser mad, og det er hjernen og ikke tungen, som smager. Denne udvidede forståelse af smagning kaldes neurogastronomi.

Vi har inviteret kok og neurogastronom Rasmus Bredahl til at gøre os klogere på smag, sanser, farver og forventninger fra et madperspektiv.

Arrangementet finder sted i Fællesteltet på Plænen, og er sat til at vare fra kl. 14:00 til kl. 14:30. Teltet er en dobbelttipi med åbne sider hele vejen rundt, så vi opfordrer til, at man tager varmt tøj på.

OBS:
Deltagelse i arrangementet er gratis, men begrænset til 30 deltagende. Pladserne fyldes efter først til mølle-princippet på dagen. Arrangementet starter kl. 14.00.