16. juni 2024
Kl: 09:45
OBS: Grundet regn er morgenyoga rykket i Akvariefoyeren ved Koncertsalen den 16. juni.
Igen i år har du en unik mulighed for at komme til yoga under åben himmel i Tivolis smukke omgivelser før åbningstid. På græsset foran Plænen står yogainstruktøren Anna-Sophia fra DoYoga klar til at modtage alle de yoga-begejstrede deltagere til en times fælles, fysisk udfoldelse.
Tilmelding
Det er vigtigt, at du tilmelder dig yogatimen, hvis du vil følge med i opdateringer og eventuelle aflysninger.
Timen forløber på dansk.
Anna-Sophia skriver om sin yogatime:
Min måde at undervise på, er meget uhøjtidelig. Jeg ønsker, at der altid er plads til et grin, at man skvatter i en balancestilling, at man kan være sig selv og at alle kan være med.
Vi starter med at vække kroppen med blide stræk og lette bevægelser i takt med åndedrættet. Derefter laver vi en serie yogastillinger i roligt tempo, hvor vi arbejder med styrke, stabilitet, smidighed og mobilitet. Hele tiden i roligt tempo så alle kan være med og så alle bliver lidt udfordrede.Vi afslutter med en guidet Savasana (afspænding) hvor vi tillader os at slappe helt af og få helt ro. Jeg glæder mig.