11. august 2024
Kl: 09:45
OBS: Grundet regn er morgenyoga rykket i Akvariefoyeren ved Koncertsalen den 11. august. Tilmeld dig for at sikre dig en plads.
Igen i år har du en unik mulighed for at komme til yoga under åben himmel i Tivolis smukke omgivelser før åbningstid. På græsset foran Plænen står yogainstruktøren Dagbjört fra DoYoga klar til at modtage alle de yoga-begejstrede deltagere til en times fælles, fysisk udfoldelse.
Tilmelding
Det er vigtigt, at du tilmelder dig yogatimen, hvis du vil følge med i opdateringer og eventuelle aflysninger.
Timen forløber på dansk
Dagbjört skriver om sin yogatime:
Denne søndag vil vi lave Hatha yoga, hvor vi arbejder med både styrke, fleksibilitet og vejrtrækningen i stillingerne. Timen vil starte dynamisk med forskellige variationer af solhilsenen efterfulgt af stående stillinger og balanceøvelse. Derefter en række siddende stillinger og afsluttes med en afspænding. Jeg glæder mig til at se jer i Tivoli.