17. maj koncert med Live Johansson i spidsen

Oplev den kreative cellist Live, når hun sammen med nogle af de bedste musikere giver koncert i Tivoli på Norges Nationaldag

17. maj

Fredag den 17. maj står i musikkens tegn, når vi har fornøjelsen af at byde velkommen til den norske cellist Live Johansson på Tivolis Pergolascene til hele to koncerter.

På scenen i Pergolaen vil Live spille sammen med nogle af de bedste musikere. Den 17. maj mødes alle Tivolis musikalske facetter i en norsk 17. maj koncert, hvor både den klassiske musik, de norske traditioner og populærmusik fra Norge, bliver bundet sammen.

Om denne dag siger Live:
”17. mai for meg er fylt med norske tradisjoner og gode barndomsminner; musikk, norsk mat og så mange is man kunne spise! Bunader (folkedragter) i alle farger og en helt spesiell fellesskapsfølelse - familien, klassen, byen og ja hele landet feirer sammen! Vi nordmenn elsker Danmark og Tivoli, så kom og få en musikalsk smakebit av Norges Nasjonaldag. Med musikken og stemningen i disse vakre omgivelsene blir dette den beste 17. mai opptakten til den ”norskeste” fredagsrock noensinne!”

Om Live Johansson
Live er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, med solistklasseuddannelse samt studier i Chicago, Zagreb og Trondheim. Musikalsk spænder hun fra klassisk musik, via nordiske klange og folkemusik til egne stykker og igen til et mere elektronisk udtryk, hvor hun leger med loop pedaler og effekter på sin cello fra 1750.

Udover at være udøvende cellist, er hun musikalsk leder for LiveStrings og laver stryger arrangementer og egen musik.


Norges Nationaldag er arrangeret i samarbejde med Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde

Spilletidspunkt

Tid
Sted
Pris
17. maj
Inkluderet i entréen til Tivoli