Slå tankerne fra og fordyb dig i kunsten at lave “kokedama” eller japanske mosbolde.
Kokedama er en japansk teknik, hvor en plantes rødder pakkes ind i en rund jordkugle og derefter beklædes med mos. Resultatet er en anderledes og mere organisk måde at have planter i hjemmet.
Efter workshoppen har du lært at fremstille kokedama og får din egen med hjem.
NatureByBaum laver moskunstværker til private og virksomheder og brænder for at bringe naturen inden for i danskernes hjem. Bag navnet står Sarah Baum, som også vil stå for dagens workshop.
Mazzolis Garden sørger for 1 x drikkevare og snacks under workshoppen.
Datoer: Onsdag den 11. september
Tid: kl. 11.30-13.30 og kl. 16.30-18.30
Sted: Væksthuset i Jubilæumshaven i Tivoli
Pris: 299 kr. ex entre til Tivoli