Fotograf og designer Pernille Hoffmann har skabt “Barokke Buketter” - en fotografisk udstilling, der hylder Tage Andersen og sætter lys på hans mangeårige virke.
Udstillingen, der er lavet i samarbejde med blomsterdekoratør Hanne Utoft (mangeårig assistent for Tage Andersen), består af en række fotografier af buketter arrangeret i Tage Andersens vasedesigns.
Udstillingen blev vist første gang i Brøndsalen, København i april 2024. Under Tivolis Have- og Blomsterfestival 2024 vises udstillingen i en særlig version skabt til Havens rammer.
Tage Andersen er en dansk blomsterkunstner, som igennem sit 55 år lange virke har skabt international blomsterkunst, fra buketter og dekorationer til indretning af restauranter og dekoration ved scenekunsten. Han hører til vor tids største danske kunstnere inden for sin genre.
Dato: 31. august til 15. september
Tid: Hele Tivolis åbningstid
Sted: Græsset foran Food Hallen