17. juni 2024
Kl: 20:30
Der skydes en fest igang, når vi får besøg af det energiske band fra Island: FM Belfast.
Om bandet
FM Belfast startede som en lille julegave i 2005. Árni Hlöðversson og Lóa Hjálmtýsdóttir lavede en sang som en gave til deres venner, og til deres egen overraskelse var der ingen vej tilbage. Hvad der oprindeligt var tænkt som et studieprojekt blev til et energisk liveband, hvor Árni Vil og Örvar Smárason sluttede sig til, og senere også Björn (Borko), Egill (også kendt som the Dancing Bureaucrat) og Ívar Pétur Kjartansson (den stagedivende trommeslager).
FM Belfast fik hurtigt opmærksomhed for deres utrættelige og uforbeholdne festatmosfære, og efter at have erobret deres hjemland, begyndte bandet at turnere i Europa og blev hurtigt en publikumsfavorit på festivalcirkusset, hvor de stadig hypnotiserer publikum, uanset hvor de kommer. Deres rejsecirkusatmosfære har taget dem vidt omkring, fra Japan til Australien til USA og overalt derimellem.
FM Belfast har indtil nu udgivet fire albums: How to Make Friends, Don’t Want to Sleep, Brighter Days & Island Broadcast, og der er ny musik på vej.
Denne uophørlige fest er kun lige begyndt, og vi glæder os til at blive en del af festen til Islands Nationaldag den 17. juni.
Plænen 20.30 FM Belfast på Plænen