Film på Plænen: De urørlige

Fantastiske film under åben himmel.

14. juli 2024

Kl: 20:00

Plænen

Igen i år inviterer Tivoli i samarbejde med Copenhagen Film Festivals til Film på Plænen. Der er en ny film på storskærmen fire søndage i juli.

Denne søndag viser vi filmen De urørlige. Filmen starter kl. 20.00.

Det er også dagen, hvor Tivoli fejrer Bastilledag og det er i den anledning, at vi viser den franske film De urørlige. Se hvad dagen ellers byder på af fransk underholdning her:
Tivoli fejrer bastilledag

Filmen vises under åben himmel på Plænens storskærm, og du er mere end velkommen til at tage et tæppe, en picnickurv, en ven, en kæreste eller familiemedlem med i hånden.

Mærk magien og kom i Tivoli med dem du holder af - der venter store oplevelser med underholdende søndagsfilm.

DE URØRLIGE
Instruktør: Olivier Nakache og Eric Toledano, Frankrig, 2011
Længde: 112 min.
Sprog: Fransk
Undertekster: Danske
Frarådes børn under 7 år

Handling
En varm og rørende komedie om et uventet venskab mellem to mænd, der er hinandens absolutte modsætninger. Philippe er mangemillionær, bor i Paris’ fineste kvarter og er lam fra halsen og ned. Driss er arbejdsløs, netop løsladt fra fængslet og fanget i en forstadsghetto. Ved et tilfælde bliver Driss ansat som personlig assistent for den lammede aristokrat Philippe, som overrumples af sin modparts sarkasme og mangel på medlidenhed. De to oparbejder et uventet venskab, som udfordrer deres respektive verdensbilleder. Baseret på en sand historie.