Fra 25. maj 2024 - 26. maj 2024
Til Tivoli Food Festival vil vi dele Danmarks mange regionale produkter med dig. Det sker til Forårsmarked på Plænen, hvor vi sætter fokus på de fantastiske lokale råvarer og madproducenter, der gør landets destinationer til noget helt særligt.
Gå på opdagelse i de lokale danske råvarer og få smagsprøver på lækre egnsspecialiteter. Du kan både købe produkter til hjemmekøkkenet og små retter, du kan nyde direkte i Haven.
Forårsmarked med Bornholm
På Forårsmarked i Tivoli kommer de bornholmske specialiteter til København. Tag et smut forbi Plænen, når øen præsenterer alle de bedste råvarer fra den hjemlige muld. Her er alt fra sødt og salt til vådt og tørt. Så stil din tørst og væk din nysgerrighed med smagsprøver og lækkerier - og tag en lille bid af Bornholm med hjem.
Bornholm har en enestående gastronomisk scene med bl.a. Michelin-stjerner, røget sild og verdensmester-ost. Gennem generationer af hårdt arbejde og dygtighed har bornholmerne forstået at udnytte øens ressourcer til det ypperste, hvilket afspejler sig i det særlige spisekammer, der kendetegner Solskinsøen i dag.
Du kan opleve: