Søde sager med modne bananer

Bag, smag og bliv klogere på hvordan Banana Cph bekæmper madspild.

25. maj

Kl: 12:00

Foran Plænen

Kig forbi Fællesteltet på Plænen og bag en kage, blandt andet med “for gamle” bananer. Og hør historien bag Banana Cph, som dagligt redder 2500 kasserede bananer. Der vil også være smagsprøver på deres egne banankager.

Banana Cphs mission er simpel: at mindske madspild og bidrage til en bedre livskvalitet. Bananer er én af verdens mest spildte fødevarer - op mod 40% kasseres allerede af farmerne og i supermarkedet kasseres yderligere bananer på grund af udseende og holdbarhed. Hos Banana Cph forvandles de i stedet til lækre is, kager og trøfler.

Arrangementet finder sted i Fællesteltet på Plænen, og er sat til at vare fra kl. 12:00 til kl. 13:00. Teltet er en dobbelttipi med åbne sider hele vejen rundt, så vi opfordrer til, at man tager varmt tøj på.

OBS: Dette arrangement er et drop-in event, så alle nysgerrige madentusiaster er velkomne til at kigge forbi til inspiration og smagsprøver - så længe lager haves. Det er gratis at deltage.

Spilletidspunkt

Tid
Sted
Pris
25. maj
Inkluderet i entréen til Tivoli