Æggejagten

Deltag i jagten og vind et Tivolikort Guld med Turpas til hele familien

Fra 22. marts 2024 - 1. april 2024

Haven

I påsken kan du gå på æggejagt i Tivoli. De store æg er placeret rundt om i Haven, og du skal både kigge nede og oppe. De er selvfølgelig i en nogle fine farver, og så indeholder de hver især et bogstav, som til sammen danner et ord.

For at hjælpe dig lidt på vej har vi lavet et påskekort med ledetråde til, hvor du finder påskeæggene. Når du har fundet påskeæggene og dannet ordet, kan du aflevere det i Little Tivoli og være med i lodtrækningen om et Tivolikort Guld + 4 x Turpas.
Det er gratis at deltage, når du har betalt entré til Tivoli, og du kan få et påskekortet ved alle indgange til Tivoli, Box Office/Servicecenteret eller i Little Tivoli.
Der er et begrænset antal påskekort til udlevering, og de udleveres efter først-til-mølle-princippet.

Når du har deltaget i æggejagten og afleveret dit skattekort, er der en lille påskeoverraskelse til gengæld. Børn skal være i følge med voksne for at modtage overraskelsen. Vær obs på, at der er et begrænset antal overraskelser, sum uddeles efter først-til-mølle-princippet.

For at deltage i lodtrækningen om den fine påskepræmie skal du efter jagten aflevere kortet i Little Tivoli.

Kom i Tivoli fra den 22. marts til den 1. april og få en hyggelig påskeoplevelse.

Rigtig god jagt!





Læs de fulde konkurrencebetingelser her:
Betingelser for ”Æggejagten” til Påske i Tivoli 2024

Deltagere
Konkurrencen er åben for alle, der er fyldt 18 år, og som er bosiddende i Danmark. Vi forbeholder os derfor retten til at kontrollere alderen på hver vinder. Ansatte hos Tivoli A/S samt medlemmer af disses husstande, må ikke deltage i konkurrencen. Der må kun deltages med én e-mail per vinder. Vi forbeholder os derfor retten til at kontrollere hvor mange e-mails, der bliver benyttet per deltager. Hvis den samme deltager vinder på flere forskellige e-mails, vil præmien være ugyldig, og der vil blive trukket en ny vinder.

Konkurrenceperiode og betingelser
Konkurrencen koster ikke penge at deltage i, men er en del af entrébilletten til Tivoli. Du kan deltage i konkurrencen én gang om dagen i perioden fra den 22. marts 2024 til og med den 01. april 2024. Du deltager i konkurrencen ved at registrere dig med navn og e-mail på det udleverede påskekort. Påskekortet er gratis og inkluderet i entrébilletten. Du kan få påskekortet ved alle indgange til Tivoli samt i Box Office/servicecenter eller i Little Tivoli. Du afleverer påskekortet i Little Tivoli. Påskekortet udleveres så længe lager haves. Når du har deltaget i æggejagten og afleveret dit skattekort, modtager du et lielle chokoladeæg til gengæld. Børn skal være i følge med voksne for at modtage chokoladeægget. Vær obs på, at der er et begrænset antal overraskelser, sum uddeles efter først-til-mølle-princippet.

Præmie:
Tirsdag den 2. april 2024 trækkes en hovedpræmie blandt alle deltagere i konkurrencen.

Hovedpræmien: 1 stk. Tivolikort Guld + 4 turpas. Værdi: 2.535 kr.
Tivolikort Guld og turpas bliver sendt til vinderen over mail.

Tivoli afholder den gevinstafgift, der måtte være ved præmier, der har værdi af over 750 kr.

Hvis du vinder
Vinderne af konkurrencen får direkte besked pr. e-mail.
Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer.

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på info@tivoli.dk

Dine personoplysninger
For at deltage i Æggejagten skal du oplyse dit navn og e-mail til Tivoli, som er dataansvarlig (Tivoli A/S, Vesterbrogade 3, 1630 Kbh V).
Oplysningerne bruges kun til afholdelse af konkurrencen og deles ikke med tredjepart.
Oplysningerne behandles pba. Tivolis legitime interesse i at trække en vinder og kontakte denne med henblik på gevinstfremsendelse (GDPR art. 6, stk. 1, litra f).