19. maj 2024
Kl: 17:00
Kom og smag, når Nicolai Tram fra den 1-stjernede Michelinrestaurant Knystaforsen laver sorte æbleskiver med stikkelsbær, tilberedt “à la flambadou” med brændende oksetalg.
Dette er en gammeldags, nænsom tilberedningsmetode, hvor man anvender en “flambadou” (et smedejernsredskab, som minder om en omvendt lyseslukker/jernkræmmerhus). Deri lægger man stykker af fedt, som man tænder ild til og overhælder maden til flambering.
Arrangementet finder sted i Fællesteltet på Plænen, og er sat til at vare fra kl. 17:00 til kl. 17:30.
OBS: Dette arrangement er et drop-in event, så alle nysgerrige madentusiaster er velkomne til at kigge forbi til inspiration og smagsprøver - så længe lager haves. Det er gratis at deltage.