Ved særlige lejligheder går Tivoli-Garden strøgparade, og i år sker dette på Tivolis åbningsdag fredag d. 31. marts kl. 16.00 samt på Tivolis fødselsdag tirsdag d. 15. august kl. 15.30.
Paraden starter fra Kgs. Nytorv, går gennem Strøget, over Rådhuspladsen og ind gennem Tivolis Hovedindgang.
Tivoli-Gardens 90 medlemmer er i alderen 9-16 år og har deres daglige gang i Tivoli-Garden, hvor de modtager musikundervisning på eliteplan. I weekenden trækker de i de flotte røde uniformsjakker, hvide bukser og bjørneskindshuer og spiller et udvalg af danske og udenlandske marcher for Havens gæster under paraden gennem Tivoli.
Læs mere her