Talk med Bocuse D’Or vinder Brian Mark Hansen

Kom tæt på verdens bedste kok

13. maj 2023

Kl: 12:00

Haven

Kom helt tæt på verdens bedste kok, Bocuse D’Or vinder Brian Mark Hansen, når han sætter sig til rette i stolen på den intime Væksthusscene midt i Festival Haven.

Dagens vært, Annette Heick, vil føre Brian Mark Hansen tilbage til starten af hans rejse mod det prestigefyldte trofæ. Vi vil blive taget med på hele turen mod målet og indviet i hans tanker og oplevelser i den benhårde konkurrence, der ikke er for sarte sjæle.

Brian Mark Hansen har været køkkenchef på Søllerød Kro siden 2013 og har vundet adskillige priser for hans helt unikke stil. Tidligere har han været rundt om så fornemme steder som Ruths Hotel i Skagen, Kong Hans Kælder og Christiansholm Slot.

Mød den nyslåede verdensmester til en intim talk med Annette Heick på Væksthusscenen.

Dato: Lørdag 13. maj
Tid: 12:00-12:30
Sted: Væksthusscenen