Talk med Ásta Stefánsdóttir og Lærke Bagger

Oplev en spændende samtale mellem projektleder fra Nordatlantens Brygge, Ásta Stefánsdóttir og designer Lærke Bagger

17. juni 2023

Kl: 19:00

Orangeriet

Samtale mellem Ásta Stefánsdóttir og Lærke Bagger
Der er lagt op til en spændende og kreativ samtale, når Ásta Stefánsdóttir og Lærke Bagger mødes i en samtale om STRIK. Tag dine strikkepinde med ned til Orangeriet, og nyd samtalen mellem to seje kvinder, når de snakker om, hvad der inspirerer dem, deres oplevelser af strikkekulturen i henholdsvis Danmark og Island og mange andre spændende ting.

Ásta Stefánsdóttir er projektleder på Nordatlantens Brygge, og har de sidste 10 år været tovholder på strikkefestivalen Pakhusstrik. Hun blev bidt af strikning i forbindelse med sit arbejde, men hendes største glæde er at samle strikkere og inspirere ved hjælp af oplæg og sjove strikkeoplevelser. Ásta kommer fra Island men har været bosat i Danmark i 29 år.

Lærke Bagger er uddannet tekstildesigner med speciale i håndstrik fra The Royal Danish Academy of Fine Arts. Hun begyndte at strikke som 8-årig og har hele sit liv satset på strik. I dag er hun anerkendt verden over. Hun er aktuel med bogen Strik 2 - en stærk efterfølger til hendes første bog Strik.

Program

19.00 Talk mellem Ásta Stefánsdóttir og Lærke Bagger på Orangeriet.