Sukkerbanko med Emil Obel

Spil, quiz og vind masser af søde præmier

21. maj 2023

Kl: 15:00

Plænen

Søndage under Tivoli Food Festival bliver Plænen fyldt med bankoglade gæster, når vi afholder Sukkerbanko. Bankospillet krydres med små quizzer og musik, og der vil være masser af søde præmier, når Folkehuset Absalon byder velkommen sammen med dagens vært i chokoladesovs: Emil Obel..

Vi kalder det Sukkerbanko, fordi præmierne er søde sager (eller gavekort til dem). Både quizzer og musik handler om alt det søde og dagens vært fortæller anekdoter om søde oplevelser og favoritter fra det søde køkken..

Emil Obel er kendt fra Den Store Bagedyst, hvor han i 2018 vandt som den yngste deltager nogensinde i en alder af bare 16 år. Emil kalder sig selv kageblogger og amatørbager, men han har allerede udgivet flere bagebøger og bagt for selveste H.M. Dronningen..

Folkehuset Absalon er et non-profit folkehus på Vesterbro, hvor lokale og alle andre kan mødes og være sammen på nye kreative måder. Det vil også kunne mærkes på dagens bankoformat. Samme dag vil du også kunne opleve Emil Obel i HTH Livekøkkenet.

se mere her

Deltagere:

Alle kan deltage i bankospillet, dog skal børn under 18 år, være i følgeskab af en voksen. Ansatte hos Tivoli A/S og Absalon må ikke deltage i bankospillet. Det er gratis at deltage, når entréen til Tivoli er betalt.


Præmier:

Hver søndag uddeles der gevinster. Der er 3 større præmier (1 række, 2 rækker og fuldplade). Udover det vil der være særlige præmier til nogle få heldige samt ca. 100 sidegevinster til deltagende gæster.