Madfilm På Plænen - Ratatouille

Gastronomisk animationsfilm for hele familien

14. maj 2023

Kl: 19:00

Plænen

Læn dig tilbage på en lun forårsaften og se en medrivende madfilm på Plænen. I år kan du se hele to film under åben himmel på Tivoli Food Festival. Sæt dig til rette i græsset og nyd filmen med en lækker ret fra en af Tivolis mange madboder og restauranter. Medbring gerne et tæppe.

Mød rotten Remy med de særlige gastronomiske evner i den vidunderlige animationsfilm Ratatouille.

Remy er den mest talentfulde kok i Paris, men der er et problem: Remy er en rotte og dermed sjældent velkommen i et køkken. For at få sin gourmetdrøm til at gå i opfyldelse, allierer han sig med den klodsede kokkelærling Linguini fra den berømte restaurant Gusteau's. Sammen forsøger de to umage venner at redde den konkursramte restaurant, men det går ikke stille for sig.

Ratatouille tager os med på en forrygende kulinarisk rejse i det franske køkken og er en morsom film for hele familien om gastronomi, kokkekunst og madanmeldere.

Filmen vises med dansk tale