HTH Livekøkken med Thomas Herman

Revolutionerende hotdog fra Nimb

18. maj 2023

Kl: 18:00

Orangeriet

Kom og oplev den kendte danske kok, kogebogsforfatter og tv-vært Thomas Herman fortælle om sit Tivoli eventyr med åbningen af restaurant Herman på Nimb i 2008.

Han ønskede at skabe en danskinspireret gourmetrestaurant, der skulle servere nyfortolkninger af det klassiske danske køkken. Projektet lykkedes over al forventning - kun 10 måneder efter åbning modtog restauranten en Michelinstjerne.

Under ombygningen af restauranten opdagede de, at der var et lille lokale ud mod banegården. Dette blev omdannet til en mini ”grillbar”, der kun serverede gourmet hotdogs, der blev langet ud gennem en lille luge fra Nimb. På daværende tidspunkt kendte vi kun hotdoggen fra den klassiske pølsevogn, men Thomas Herman revolutionerede den klassiske hotdog og startede en ny bevægelse af gourmet hotdogs.

Thomas vil her lave sin revolutionerende hotdog, mens han fortæller om kærligheden til mad og de klassiske danske retter og om alle strabadserne, der følger med åbningen af en Michelinrestaurant.

Kom og bliv inspireret når Thomas fortæller, kokkererer og tryller i Livekøkkenet.